
Filmen er helt vildt hylemorsom og genial, men samtidig er den også meget seriøs.
Den er godt skrevet og virkelig charmerende.

Den gamle originale Lego astronaut, som selv mine forældre (eller en ihvertfald en af dem) havde som barn. Kan I også huske, hvordan at hans hjelm altid knækkede. Han er med i filmen, og hans hjelm er knækket. Det er små ting som det, der hæver filmen fra at være rigtigt god, til at den er et mesterværk. Små minder fra da man var helt lille og legede med Lego (jeg savner den tid).
Filmen var også fyldt med andre gamle Lego figurer, jeg husker, fra da jeg var helt lille. Det er for eksempel Lego Star Wars (det elskede jeg), Lego Harry Potter, det der gamle ridder Lego som jeg elskede, Lego city og meget mere. Der var også nyt Lego med, men det var ikke så meget. Det var blandt andet Lego Ringenes Herre og Lego DC, men selv om at jeg ikke legede med det, da jeg var lille, så syntes jeg stadig, at det var sjovt at se karakterer, jeg kender andre steder fra i Lego form. Der var også det, at alle bygger med Lego i filmen, og det bringer bare endnu flere minder frem, om hvor sjovt Lego er. Filmen er også god til at sige, at alle er unikke og uerstattelig, og ligesom The Doctor gør den det ikke for sukkersødt.
Filmen havde også et godt udvalg af skuespillere, der blandt andet involverede Morgan Freeman og Liam Neeson. Der var også de originale stemmer til C-3PO og Lando, men desværre og forståeligt nok ikke til alle karaktererne. Som afsluttende ros, vil jeg sige at filmen har et meget nemt at huske og godt soundtrack, hvilket især betyder sangen: "Everything is Awesome".
Kommentarer
Send en kommentar