Jeg har Gandalf må vide hvor mange gange hørt, at Stephen King (jeg har kaldt ham Stinky King siden, noget sjovt der skete på en Norges tur, det er intet personligt Stephen. Det lyder bare sjovt)s bøger skulle være rigtig gode. Problemet har bare været, at jeg aldrig selv har mødt nogen, som har læst dem. Jeg fik nogle af dem i julegave for halvandet år siden, og det er først nu, at jeg er begyndt. Jeg er startet på The Dark Tower serien, som er noget fantasy/western/andre verdener/dåsemad. De første tyve sider i bogen handlede mest af alt, om at Stephen forklarede, at The Dark Tower ikke er et rip off af Ringenes Herre. Det er lidt som, at han bliver ved med at sige "det er ikke et rip off af Ringenes Herre", imens jeg svarer "jeg har fattet det, historien minder heller ikke om noget Tolkien har skrevet".
The Gunslinger handler om fyren Roland, som er ude på en lang og farefuld rejse, imens han jager The Man In Black, som er en mystik og mørk karakter, og leder efter The Dark Tower. Undervejs vandrer han rundt i ørken i lang tid, hvor at alle spiser majs, bønner og dåsemad (hvor får de det fra). Roland er The Last Gunslinger, som han kalder sig selv, når han tænker, og han blev trænet på et eller andet slot, som nu er "moved on", som han kalder det. Historien foregår i et univers, som minder meget om en post-apokalyptisk (hvilket endeligt betyder efter åbenbaringen, og derfor er det en kæmpe misforståelse hvad apokalykse betyder)/middelalder version af vores univers. Men han blev altså opdraget til at være Gunslinger, men man får aldrig at vide hvorfor, det er, at han leder efter tårnet. Men som min far sagde til mig, der er jo seks bøger mere, så det bliver nok forklaret på et tidspunkt. Roland voksede så op på det her slot, hvor at små børn tager til henrettelser, og hvor at ingen af de voksne er både flinke og gode (de har ikke onde planer om at myrde folk) på samme tid. Bogen handler meget om han opdragelse, men den del er med i flashbacks. Ellers vandrer han rundt og leder efter The Man In Black. Historien er spændende, men der er ikke særligt mange karakterer i den, som er faste karakterer, og alt er meget gådefuldt. Det er også mærkeligt, at Stephen King bliver ved med at minde læseren om, at der er varmt i en ørken. Han bruger ordet hot til alting i den første del af bogen. "Dåsemaden var varm", "Roland havde det varmt", "ørkenen var varm" og så videre. Men bogen var ret god, og jeg er gået i gang med resten af serien.
Kommentarer
Send en kommentar