#8 Stenhals historier
Fortæller: Dogro
Mortus
Periode: Bral til
Tova 1076AA
Placering: Syd Mortlan
Aiola, Støvbold, Za-Sien, Tainir, Køter, Zhorga… Det er
adskillige navne, og det kan være svært at holde styr på. Personligt har
tilbragt tid sammen med flere af dem, men jeg mødte aldrig Køter, og jeg har
kun hørt om hans fortællinger selv. Hvis der var tid, ville jeg fortælle jer om
alle mine venners eventyr op til mit møde med dem, men der er desværre ikke
tid. De er netop vendt hjem fra De Enøjede Øer til deres lille borg i
Dragefjeldene ved navn Stenhal, og jeg er taget med dem. Det er ellers en
hyggelig lille borg med en kro, en natrinamine og et bibliotek, jeg ikke kan
vente at se mere til, men der er også et mindre problem. Inden for en dag efter
at være ankommet til Stenhal, dukkede der en hær af Røde Riddere op på
dørtærsklen, og de lader til at være meget ivrige efter at flå mine venner
levende på ordre af deres Biskop Callitus af De Røde Riddere. Ærligtalt er jeg
ikke sikker på, at jeg vil overleve natten, da vi er halvtreds mod to hundrede
krigere, og jeg skal derfor berette, hvad jeg kan nå om mine venners eventyr.
Sidste gang fortalte jeg, om hvordan de oprindeligt mødtes, om Stenes magt og
om Rugberts flugt fra Grubarlad. Lad os se, hvad jeg kan nå at nedskrive, før
slaget begynder.
Jagten på Rugbert
Så jeg har allerede fået fortalt jer, om hvordan vores
heltes skib gik på grund nær Grubarlads kyst, og hvordan de blev skyllet op på
stranden, fandt Amaloshes magiske sten og mistede stenen til Rugbert. Efter at
have gjort alt dette, hvilede vores helte ikke længe. Alle med forskellige
motivationer anskaffede dem de et lille skib og satte sejl efter Rugbert, der
selv var sejlet mod Frangica. Deres skib var ikke særligt stort eller hurtigt,
og de ankom først til Parin, Frangicas hovedstad, mange dage efter Rugbert. På
rejsen havde de samlet den mystiske og dystre Pierre AlPouerre op, der sagde,
at han var en indført frangicaner, hvis viden ville kunne assistere dem i hans
hjemland. Så den lille gruppe ankom til Parins store og prægtige havn, hvor de
gik i land og hurtigt blev mødt af en ung mand i en hvid paryk ved navn Mester
Schmith, der afkrævede afgift, for at de kunne ligge til i havnen. Men før de
havde nået at overveje situationen, var Schmith gået til angreb på dem og havde
torturet Zhorga med sin onde magi. De andre reagerede instinktivt, men i
mylderet undslap Schmith efter at fremsagt trusler på vegne af Rugbert og hans
allierede. Dette stoppede dog ikke vores helte, der straks begav dem ind i den
store by. Her blev de mødt af Antra Ustriga, ambassadøren fra Ashas og hans
eskorte, der udråbte, at der var en stor belønning til enhver, der kunne hjælpe
dem med at redde Shrakirens datter, Frøken Asarn, der var blevet kidnappet.
Aiola forsvandt her i mængden, og flere af hendes kompagnoner sendte hende
mistænksomme blikke, men ingen sagde noget med det samme. Da ambassadørens
følge var reddet videre på deres skarabæer (kæmpe sorte biller fra Ashas),
rakte Støvbold ud efter sin pung, men den var blevet erstattet med en mystisk
seddel af ukendt oprindelse:
”Jeg ved hvorfor I er her, eller det tror jeg i hvert fald.
Hvis I er interesseret i at finde Rugbert, så kan jeg hjælpe jer, men mere kan
jeg ikke sige. Mød mig på Champagne Gryden.
Ps: Det står på Frangicansk... så held og lykke
Pps: Kan I tage noget at spise med? Hvad med nogle æg? Skinke?
Champignon? Pølser? Dværgbagt brød? Tag bare det hele med
Ppps: Ellers tilgiver jeg jer aldrig
Pppps: I må skal også medbringe noget mørkt øl og en
kage, tak.
Ppppps: Ellers har vi ingen aftale, og jeg køber det selv med
jeres penge.
Pppppps: Nå vi ses”.
Denne mystiske besked fra en tydelig galning forvirrede
vores helte, men det slog dem ikke tilbage. De gik straks i gang med at købe
alt, hvad der var på indkøbslisten lige med undtagelse af Za-Sien, der satte
kursen imod Ashas ambassaden. Her spurgte han til Shrakirens bortløbne datter
og blev straks bekræftet i sin mistanke. Hendes navn var Aiola Asarn, og hendes
beskrivelse passede perfekt på en, Za-Sien kendte.
I
mellemtiden var hans kompagnoner nået frem til Champagnegryden med Pierre
AlPouerres vejledning. Det var en ganske lille og hyggelig kro, men da de
trådte ind, blev de straks ført ind i et lille baglokale, hvor en maskeret
dværg ventede på dem. ” Godt, I alle kunne komme” hilste dværgen dem med sin
mørke stemme ”som I nok ved, er vi samlet her i dag for at spise dette
lækre måltid... og bagefter kan vi gennemtæve Rugbert. Hvordan lyder det?”.
Dværgen trak sin maske af og afslørede sit tatoverede ansigt. Hendes navn var
Marintra.
Vores helte lavede straks en alliance med Marintra, der
ønskede Rugbert død af personlige hævnårsager, og de opsøgte sammen Rotternes
Konge, som selv havde mistet en mand til Rugbert for nylig. Han sendte dem til
Sankt Louis grav, hvor Rugbert forsøgte at komme ind i graven, men porten ville
ikke åbne for ham. Dens inskription sagde, at hun en uskyldig sjæl ville kunne
komme ind og kræve hammeren. Za-Sien og de andre helte konfronterede straks Rugbert,
og der udbrød en voldsom kamp, hvori Rugbert brugte sine kræfter som
pyromantiker. Kampen endte, da tunnelen, de var i, blev oversvømmet, og Za-Sien
besejrede Rugbert under vandet. I mellemtiden var porten åbnet for Aiola, der
havde taget Loui (stifteren af De Røde Riddere)s legendariske Elementernes
Hammer. De Røde Riddere var hurtigt på pletten, men Pierre forvirrede dem, og
de andre stak af. Uden for tunnelerne forsøgte Marintra at myrde Rugbert, men
de andre ville ikke tillade det, og Støvbold fik Marintra overtalt om at skåne
ham, og så ville de tage ham med dem.
Stenhal
I Rugberts vold var Rotternes Konges tjener, Bert (ironisk
nok), som straks fortalte vores helte, at Rugbert blot var en del af større
organisation, der ønskede at styre Det Sydlige Mortlan. De hed Tidens Mestrer
og var meget farlige. Med Bert og Rugbert rejste de hurtigt ud af landet og til
Dragefjeldet, hvor de bosatte dem i byen Stenhal, som havde en gammel
natrinamine. Herfra planlagde de så deres modangreb mod Tidens Mestrer, og de
samlede en del nye individer op efter at have allieret dem med de lokale
oddere, dværge og dragekultister. Der var en gammel og lettere sindsforvirret
gobling shaman, min fætter Monolo Mortus, en excentrisk elver druide, den skønne
Camilla, som var symbolmagiker, en dværgskytte og krigeren Kodin, hvis sande
navn jeg endnu ikke har lært. De rejste en del rundt i deres område og stødte
på ildæderene, en gruppe af gravrøvere, der havde brudt forbandelsen ved at
spise dragekød på gobling shamanens anbefaling, og de opdagede også en masse ny
viden om deres fjender. Lederen af Tidens Mestrer var en mystisk person, der
gik under navnet Duncan, og under ham var adskillige magtfulde personer. Deriblandt
Biskop Callistus af Parin og Guldfyrsten (en rig dværg). Za-Sien, odderen,
opdagede også identiteten af sin sande fader, skytternes gud Sagittarius, og Køter
døde tilsyneladende, selvom jeg har hørt rygter om, at han stadig skulle være i
live. Alt dette og mere oplevede vores helte, men tiden er knap og meget mere
kan jeg ikke nå at berette….
Mørket er ved at falde på, og jeg kan kun gætte på, hvornår
ridderne planlægger at angribe Stenhal. En lille del af mig har endda
overvejet, hvorvidt det var en god at komme herhen i første omgang. Men min
fætter er her, og jeg finder disse folk yderst interessante, så inderst inde
ved jeg godt, jeg aldrig ville kunne få mig selv til bare at stikke af. Der er
også jo også historien at tænke på. Hvad der hænder under slaget må og skal
berettes om i fremtiden, om jeg så lever til at se dagen eller ej… jeg tror, at
angrebet er blevet indstillet til i morgen, og det betyder en ting. Jeg kommer
til at tilbringe hele natten på kroen. Det er et hyggeligt nok sted, selvom at
kroværten Julius er ret… speciel. Jeg har hørt larm omkring mig hele dagen nu,
og jeg undrer mig over, hvad mine venner mon forbereder for at vinde slaget.
Det skal nok blive spændende.
Historien om Stenhal
1 - Dæmonernes Pil 2 - Et skæbnens slag 3 - (Dette indlæg) 4 - Slaget om Stenhal
Kommentarer
Send en kommentar