#23 Kroki
” Da de første kolonister fra Central Mortlan ankom til Crymron, var området
allerede tyndt beboet af flere indfødte, hvoraf den absolut vigtigste var og
fortsat er Evienne af Fruesø. Denne udødelige troldkvinde er velsignet med
spådomskræfter ligesom Oraklet og leder Søens Udvalgte, en orden af magikere og
visdomssøgere, fra Cinator. Af fremtrædelse ligner hun en klarøjet elverkvinde,
men det er tydeligt, at hun er noget langt ældre og mere magtfuldt.”
Fortæller: Evienne af
Fruesø
Periode: Foråret og
sommeren 1077AA
Placering: Crymron
Meget er blevet ændret i de sidste måneder. Nogle skæbner er
blevet fuldendt, andre er endnu kun påbegyndt. Crymron har altid været et
forandringernes sted, men i dette forår er der sket mere end sædvanligvis, og
mange skæbner er blevet sat på nye stier, for det bedre eller for det værre det
kan endnu ikke siges. Nolgar er faldet til blodmagikeren Kesserick og hans
følgere, et oprør hos dværgene er begyndt, som allerede har spredt sig mod
nordvest til Zrulf, og grænserne til Kahjn har de seneste måneder været mere
urolige end i mange mange år.
Af denne grund har jeg kaldt til rådsforsamling, mine kære
ordensmedlemmer og allierede, for der er meget at diskutere. Vores tidligere
forbundsfæller i Frangica forrådte måske deres eder og pligter, da de svor
troskab til Brenus, men vi vil ikke følge i deres fodspor. I stedet kalder jeg
jer alle til samling for at diskutere fremtiden, for den ser både usikker og
fjendtlig ud.
Mange har haft en hånd med i de seneste udviklinger, men vi
ved vist alle, hvis rolle har været den største og i sidste ende mest
afgørende. Ja, selv i vores affærer indviede vi dem for en kort stund, da de
dukkede op i Morghana til det sidste rådsmøde, og før det hyrede både Katia og
Camilla dem til at skaffe tekster til deres forskning. En gæld til slyngen
Jarskon på fem jerndrager drev deres skæbne fremad og indviklede deres i så
mange andres. Ofte er det hændt tidligere, at Crymron er blevet påvirket af det
jævne folk, men aldrig før har en flok lejesoldater gjort, hvad Jernstøvlerne
har formået. Reduceret til en brøkdel af tidligere styrke, først af pesten, så
af konflikten med Rotternes Konge og til sidst af deres egen forræderiske
Kaptajn Sommer, lykkedes det dem alligevel at sætte fodspor tværs gennem alle
rigerne.
Den Blodige Præst
Måske vigtigst af alt så har han gobling blodmagikeren kendt
under navnet Kesserick opnået sine ambitioner. Han, som har taget titlen:
”Blodnymfernes højpræst”, er blevet deres general, og Nolgar ligger nu under
hans domæne. Røverne stod ingen chance, da blodets hær erhvervede deres leders
blod. Blot en lille flaske skulle der til, og så var Yaroslav af Arhænderne
ikke andet end en ussel dukke. Røvernes land, der altid har været os en plage, om
end en håndterlig en af slagsen, er nu blevet til blodnymfernes, varulvenes og
de forbandedes land. Noget der aldrig ville have været muligt, hvis ikke
Jernstøvlerne havde leveret flasken med blod til Kesserick i første omgang.
Den Overlevne Jægerinde
Når tingene ser sortest ud, griber selv de braveste ofte til
mørke midler. Ikke at de hårdnakkede røde jægere tidligere har veget udenom
nådesløse metoder, hvis det kunne bidrage til deres kamp imod blodmagien. Dette
kom også til at blive denne gang, da Kesserick nærmede sig Røverhøj, for De
Røde Jægere allierede sig med de morderiske indbyggere for at bekæmpe det
blodige tidevand. Mange af dem faldt i slaget, og det endte i et knusende
nederlag til jægerne, men i modsætning til røverne blev de tilfangetagne ikke
bundet med blodmagi. For meget had hviler imellem de to grupper til det, for
ikke at nævne jægernes forsvarsteknikker, og imens I læser dette, torteres
endnu en rød jæger sandsynligvis til døden i Røverhøj.
En enkelt jægerinde undslap efter slaget, og Itinriniel, mesterjæger
af Baruna og baronens højre hånd, sidder nu og hviler sig i Hugrs, den venlige
fedttrold, hule, imens hun plotter sin hævn. Hendes redningsmand, eller rettere
sagt redningskvinde, var heksen Eimhir, der, på trods af sin støtte til
Kesserick under slaget, ønsker fjender til at stå imod blodmagikerne, skulle
deres ambitioner øges. ”Et nødvendigt onde og et værn mod inkvisitorerne” er de
argumenter, heksen har brugt i sin sag, noget der tidligere er blevet
diskuteret til vores rådsmøder. Men er blodmagiens mørke magt virkeligt det
eneste værn, der er stærkt nok til at holde Kahjn stangen?
Den Ensomme Mystiker
Ikke alle er enige i den sag, og blandt blodmagikernes
fjender er Ratimir, den mægtige mystiker og hersker af sindet. I øjeblikket
sørger han over sin døde ven, tankehyrden Gio der til hans overraskelse havde
svoret troskab til Kesserick, en mand Ratimir foragtede. Selv efter al
mystikerens besvær med at få Gio ud af inkvisitorernes kløer, en bedrift han
aldrig havde udført uden Jernstøvlernes hjælp, forrådte tankehyrden ham og
søgte Yaroslavs blod, som han havde skjult blandt De Grå Dysser. Et genfærd kom
i vejen, og nu er Gio død, men også Jernstøvlerne vendte Ratimir ryggen, og han
blev efterladt alene tilbage med sin vens lig i sine arme, imens blodmagikere
og lejesvende drog mod Røverhøj for at fuldføre værket.
Nu sidder Ratimir alene tilbage, og hans tanker er i uråd.
Som nogle af jer måske husker, har vi tidligere forsøgt at rekruttere ham til
vores sag, og jeg råder til, at vi forsøger os endnu en gang. Ellers frygter
jeg, hvad der vil hænde, og hvilken mørk skæbne den talentfulde troldmand vil få.
De Efterladte Brødre
Men lad os vende tilbage til Jernstøvlerne selv, for deres
rejse gennem Crymron for at indtjene den umådelige gæld har hverken været nem
eller uden tab for deres side. Først var der Kaptajn Sommer, som forrådte dem
og var i skyld i uttalige dødsfald, da han forsøgte at stikke af med de penge,
lejesvendene allerede havde anskaffet.
Senere var der alliancen med Kesserick, der kom til at give
bagslag, da en deling af Jernstøvlerne på tidspunktet arbejdede i Baruna, De Røde
Jægeres land. Da de resterende medlemmer mødte op, var flere af deres
våbenbrødre blevet henrettet, og resten blev holdt fanget af vampyrer.
Der var også mylingen uden for Morghana, som dosne heksen
Forsyth hyrede dem til at begrave. Men i stedet for at få hævet forbandelsen,
mistede lejesoldaterne to medlemmer, både lægen Grinor og odderen Sorte Krat. Med
et løfte om at vende tilbage for at hæve forbandelsen, forlod de andre
Jernstøvlerne dem trælbundne som gengangere i tjeneste til mylingen. Det var
her, hvor den intelligente og tidligere syge Grinor arbejdede på at studere
hævnpesten, der havde taget plads i hans krop, imens han endnu levede. Nu i
form af en genganger risikerede han ikke at smitte nogen, og hans forskning
resulterede i brugbar og værdifuld viden.
Folkets Helt
Men Jernstøvlerne var ikke de eneste, som hørte om mylingens
situation, og snart blev den forbandede flok af gengangerer berygtede, idet
flere og flere blev slået ihjel af det forbandede barn. Som I nok alle husker,
kom det til sidst Sir Bedwyr den Brave for øre, og han drog til Morghana for at
håndtere problemet, samtidigt med at vores sidste rådsmøde fandt sted.
Jernstøvlerne vendte også tilbage på omtrent den samme tid, og en farefuld
situation bød sig. På den ene side var der lejesoldaterne, som ønskede at hæve
forbandelsen og redde deres våbenbrødres sjæle. De vidste, hvordan forbandelsen
skulle hæves, men de var allerede en gang mislykkedes, og Sir Bedwyr havde
folkets opbakning for sine tidligere bedrifter som en af Halwars Klinger, hvor
han havde fordrevet snesevis af dæmoner med sin klinge og vogtet bøndernes
rettigheder. En sand forkæmper for folket var han.
Da sagen var ovre, stod tingene ganske anderledes for ham,
og den engang så ædle helt var knust og usikker på sig selv. Bedwyrs egen
stædighed havde ledt til, at en dæmon besatte ham, og hvis det ikke havde været
for Jernstøvlerne, eller vores egen Morge le Fey, ville den have fortæret hans
sjæl og drevet ham til at gøre forfærdelige ting på Forrådnelses, den udøde
konge af Williamsborg, ordre. I stedet blev forbandelsen ophævet, og Grinor
overgav sine studier til sine gamle venner, imens Bedwyr opgav sin plads hos
Halwars Klinger, en post han ikke længere følte, han fortjente. I stedet søgte
han at gøre skaden god igen og at lære livets mørkere sider, så han drog med
Jernstøvlerne og forpligtede sit sværd til deres sag.
Den Plagede Pestbringer
Hvad angår Grinors opdagelser i forhold til pesten, så
bliver den sag noget af det vigtigste, vi skal diskutere til mødet. Som I nok
alle har hørt, har vores kære medlem Katia taget den beslutning selv at
kontakte Kryster, troldmanden bag pesten, til at overtage journalen fra
Jernstøvlerne. Hvorvidt, den beslutning var den rette, er meget diskutabelt, men
lad os nu vente med at dømme handlingen. Det er dog en vigtig sag, og vi andre
bør i det mindste få et ord indført, før Katia fører sit lille projekt ud i
livet.
Krakkensønnernes Fald
Den sydlige del af Crymron er samtidigt blevet påvirket af
Jernstøvlernes handlinger, for gælden til Jarskon var større end bare deres
eget problem. Det rygtes nu, at Krakkensønnernes leder længe havde planlagt at
forlade sit lille rige i Odad for at bekrige Det Angloriske Imperium, og at han
ville bruge de indsamlede penge til at finansiere dette. For Jernstøvlerne var
nemlig ikke den eneste gæld, han i foråret gjorde krav på. Alt, der var ham
skyldt, blev betalt tilbage, og alle disse indsamlede midler tiltrak sig
uønsket opmærksomhed. De optimistiske blandt Jarskons folk håbede på, at han
ville bruge ressourcerne til at sikre landets grænser mod Kahjn og
inkvisitorerne, men ingen så nogensinde noget bevis på dette. Dette blev den
sidste dråbe for Saxe Bovbrækker, der længe havde foragtet Jarskon og ønsket
hans position. Med denne fornyede frygt vendte han sig imod sin anfører og
tillod inkvisitorerne at angribe ham, og snart var Bovbrækker den nye leder af
Odad og Krakkensønnerne. Men Saxe varede ikke længe, for hans evner strakte sig
kun til snuhed, forræderi og rivalisering, så da Himmelkrigerne bagefter vendte
blikket mod ham, knækkede han, og Odad blev invaderet af inkvisitorer. I netop
dette øjeblik forbereder Odads naboer og gamle venner sig på krig, idet de
frygter, at de er det næste mål på inkvisitorernes liste.
Det Faldne Bjerg og Den Skjulte Landsby
Også mod nordvest er fodsporene nået, selvom sagerne her
ikke er så meget vores som andres. En lille landsby skjult mellem bjergene er
sikker på grund af to medlemmer af Jernstøvlerne, en tidligere bonde og en
Mortus, imens Scienca, olddværgenes ambassade i regionen, er styrtet sammen i
startbraget til en større konflikt, der sidenhen er raset i resten af Mortlan,
og hvis navn er mechai.
De desperate soldater
Men hvad med lejesoldaterne selv? Hvad er der sket med de
desperate sjæle, der plyndrede Græsland, allierede sig med blodmagikere, befriede
slaver og ophævede forbandelser i forsøget på at udtjene deres gæld. De
befinder sig nu over havet i Ørkenia, hvor de håndterer en ny kontrakt fra
deres tidligere medlem, Satomir Mortus IV, imens de undgår scenelyset. Mange
liv er blevet ændret på grund af dem, og tyngden af deres gerninger har nu ramt
dem. Flere ønsker at forlade lejesoldatskompagniet, og der vil snart ikke være
mange af de originale tilbage. I stedet vil de begynde at genopbygge på ny
under kommando af Kaptajn Brok med løjtnanterne Bedwyr, Erik Kranieknuser og
Cordelia til at anføre de tre delinger. Hvor deres vej vil føre dem hen nu er
uvist, men jeg kan forestille mig, at de trænger til hvile og diskretion efter
de mange større sager, de på det seneste har været igennem. Det er måske også
for det bedste, for selvom Jernstøvlerne har skaffet sig et stort omdømme
gennem deres seneste bedrifter, så har de også fået mange fjender, og der er
flere, som ønsker dem døde.
Krysters Historie
Kommentarer
Send en kommentar