To Auktioner

To Auktioner

Jeg har fået en dårlig vane for at købe ting over nettet i løbet af de sidste par måneder. Det er ikke gået helt galt og har som regel været for små summer ad gangen, men det har for det meste været små hobby-projekter, der er blevet tilføjet den efterhånden store bunke af ufærdige projekter.
Det værste, men også det sjoveste er auktioner på facebook. Her kan man jo byde på noget, man ellers ikke ville have købt, men nu står det jo kun til lille del af den almindelige pris, sælgeren er i Århus, så du ville ikke behøve at betale fragt, og desuden vinder du jo ikke auktionen, der er sikkert nogen, der overbyder dig… og tillykke der vandt du fem lots på to forskellige auktioner.
100kr fordelt ligeligt over begge.
Sådan gik det for mig i starten af sidste uge. Heldigvis boede de to sælgere ca. 200m fra hinanden, så jeg kiggede forbi dem begge på en løbetur, og jeg havde trods alt femmere og tiere nok til at betale begge i mønter. Jeg vidste på forhånd, at resultatet af den ene auktion var en del større end det andet, men det var først, da jeg kom hjem, og jeg satte de to gevinster op over for hinanden, at jeg kunne se præcis hvor meget, der var tale om.

Lad os tage et kig på, hvad jeg fik.

Auktion nr. 1: To gamle Games Workshop Troldmænd.
Den ene har et brækket sværd, den anden er grundet hvid.
Sælgeren gav mig en gratis grøn maling med som god stil.

Auktion nr. 2: 35 Blandede Games Workshop figurer (Mordor, Gondor, Brettonia), hvoraf flere er malede.

Det var ikke rigtigt, fordi jeg manglede maleprojekter i forvejen. Jeg har en god æske med et fint udvalg af både metal, plastik og resin. Men ups ups, nu er der pludseligt lidt mere.
Det er spøjst. For omkring et år siden var situationen den, at jeg malede et sted imellem 20-30 figurer om året, og jeg købte ca. lige så mange. I slutningen af foråret 2020 var der 20 uruk-haier, en stak goblinger og måske 20-30 andre blandede figurer i min samling. Nu har jeg over 100. Min malehyppighed er også steget i takt med, at der ikke har været fredagsbar at tage til, og jeg er begyndt at inkorporere figurer i mit bordrollespil til en langt større grad end nogensinde før. I år er jeg også begyndt på figurspillet Frostgrave ved siden af mit almindelige bordrollespil. Alt dette ville nok ikke være gået så hurtigt, eller måske overhovedet ikke være sket, hvis ikke det havde været for verdenssituationen.

Den tid og penge, jeg har brugt på mine små legetøjssoldater, gik tidligere til bøger i genbrug og til øl med vennerne. Hvem ved, hvordan tingene går, når verden begynder at ligne sig selv mere igen, sådan som den gjorde før det her bøvl? Måske vil den samling umalede figurer, jeg efterhånden har ophobet, være nok til de næste 4 års maleri. Hvis ikke endnu længere. Min motivation for at skrive har ikke været nær den samme det sidste halve år. Under først lockdown fik jeg skrevet par noveller, men ikke her over vinteren. Bordrollespilsfigurer er jeg dog ikke kørt død i. Jeg har faktisk en ide for at få mig selv i gang med at skrive lidt hyppigere igen, der kunne kombineres med min genfundne interesse i figurmaling, men det skal jeg nok fortælle om en anden gang. For nu vil jeg begge kigge lidt på resultatet af de to auktioner og se på de historier, som de kan fortælle os.

Ved auktion nr. 1 fik jeg to troldmænd for 50kr, fordelt på hvert sit lot. I figurspils hobbyen er 50kr i grunden ikke så galt, især ved to lidt sjove figurer. Den ene har ganske vist knækket et sværd, og den anden er grundet hvid, men ellers er de i fin stand. Jeg er sikker på, at jeg kommer til at have det sjovt ved at male dem begge og vælge farver til dem. Selvom jeg endnu ikke har fundet ud af, hvad jeg skal bruge dem til i mit spil, så har de begge meget karakter og står ud i forhold til det, jeg havde i min samling i forvejen. 

Den til venstre kunne måske være en farao eller præst til Al Ah’mar, en af Mortlans guder, imens den til højre giver mig ideer om en krigerisk druide. Begge figurer giver mig en ide af et ufærdigt projekt, der har skiftet hænder nogle gange. Sælgeren fortalte mig, at han selv havde købt dem brugt, men at han pludseligt stod med duppletter af begge, og derfor solgte dem videre. Selv har jeg ikke en specifik plan for nogen af dem endnu, og det kan både være befriende og farligt. På den ene side betyder det nemlig, at der ikke er noget for at holde mig tilbage, hvis jeg helt spontant får lyst til at male den ene af dem som en lysende gul zombie, men samtidigt betyder det, at jeg nemt kan komme til at glemme alt om dem igen.

Det kan være, at et fremtidigt blogindlæg skulle handle om at få dem malet. Det kunne være ret hyggeligt. Men lad os nu se.

Auktion nr. 2 var en del anderledes. Her var der tale om en gammel teenage-samling fra en, der for længe siden havde lagt hobbyen bag sig. Det meste af det var Ringenes Herre, som også var min egen indgang til figurhobbyen, tilbage da jeg var en lille knægt. Jeg har ikke rigtigt gjort mig i spillet, siden jeg var knægt, og aldrig på andet niveau end nogle spil med mine søskende, men da jeg så disse orker, blev jeg straks grebet af en lyst til at tilføje en ny deling til min gamle Mordor hær. Det faktum at jeg allerede har tyve umalede uruk-haier i gemmerne, som jeg købte for tre år siden, havde ikke så meget at skulle have sagt.

Igen for 50kr fik jeg denne gang 30+ stykker legetøj. Der var lidt maling på nogle af dem, men 10 orker var umalede, og det var jo i grunden dem, jeg var allermest interesseret i. Desuden koster nye Mordor orker hele 150kr for 12 stk. hos Games Workshop. Så var denne auktion en del mere SU-venlig. Ville jeg overhovedet have fået tanken om at købe dem til fuld pris? Sandsynligvis ikke. Har jeg så overhovedet sparet de penge i grunden? Tja, det er faren ved en god auktion.
Sælgeren havde vist ikke skænket figurerne nogen særlig tanke i en hel del år, og nu ligger de altså i min samling. Fra gamle barndomsminder til legoklodser i min legetøjsæske.
Indtil videre har jeg pelset et par af baserne til mit nisse-projekt, og det lykkedes mig at flække en tommelfingernegl med min skalpel i processen.
Ved en auktion som denne, hvor jeg fik noget, jeg har en specifik ide til (orkerne), og noget jeg endnu ikke ved, hvad jeg skal bruge til, bl.a. nogle uskyldigt malede Brettonia bueskytter fra Warhammer. Jeg har i grunden aldrig spillet Warhammer og har ikke ligefrem nogen planer om det – foruden at Brettonia vel ikke engang kan bruges til noget længere. Men disse repræsenterer her vel mere end noget andet i samlingen rige muligheder. De kunne hakkes i stykker til lig, de kunne gen-males i en hvilken som helst farve til at deltage i forskellige hære, eller de kunne smeltes sammen til en mærkelig kæmpe-mutant. Somme tider er muligheden for at gå amok uden bekymringer det, der skal til, for at kreativiteten kan slå sig løs. Det er lidt som at have købt en del af en anden persons barndom, som jeg nu kan bruge til selv at lege barn igen. Det lyder helt makabert, når jeg beskriver det sådan.

Min lillebror og jeg spiller Lord of The Rings
Stategy Battle Game for mange år siden

Sådan ville jeg nok have svært ved at gøre ved min egen samling af barndomsfigurer. Selvom mine gamle orker, goblinger og rohan-folk næppe er særligt kønne, så har de for stor nostalgisk værdi til, at jeg kunne finde på andet end at finpudse dem lidt. På en måde indeholder de nye gamle figurer i min samling derfor langt større potentiale, og sandsynligvis noget jeg vil få brugt i mit spil mere i fremtiden, end min egen samling fra barndommen, selvom jeg jo er gladere for den. Det er lidt pudsigt i grunden.

Så kort fortalt har jeg fået to auktioner til samme pris med meget forskelligt indhold. Den første og lille af dem er jo den, hvor jeg rent objektivt har fået den laveste værdi i forhold til at købe fra ny. To figurer, hvoraf en skal repareres, og en gratis flaske maling oveni som tak for handlen. På den anden side er det den auktion, hvis bytte er mest overskueligt, og som jeg nemmest kan se mig selv ”gennemføre” i fremtiden. Jeg kunne tage begge figurerne på en fridag, hvis jeg skulle have lyst, eller over to aftener. Dermed er denne auktion også den billigste i form af tid. I den anden er der måske orkerne, men der er også andre figurer blandt, som jeg har mindre interesse i, og som vil kræve mere tid, før jeg får noget ud af dem, da de blandt andet skal renses for gammel maling. Det var mere af et håndværkertilbud, men også et af den slags, hvor man får en følelse af lidt ærefrygt. Ganske vist var figurerne kun delvist malede, men de har været del af en persons opvækst, og har sikkert haft en masse stærkere følelser knyttet til sig engang. Det er også noget helt særligt.
Det er måske en ringe sammenligning, da prisniveauerne er helt forskellige, men det er lidt ligesom at have købt et par koncertbilletter over for en gammel støvet pladesamling. Koncertbilletterne er en mere kort levet oplevelse, men som jeg ville være villig til at betale et højere beløb for end den enkelte plade. Både fordi det er en lidt vildere oplevelse, men måske også, i al hemmelighed, fordi den ville være ovre, når aftenen var omme. Man kan ikke på samme måde som den støvede pladesamling sætte den ind i reolen og glemme alt om den. På den anden side kan byttet af auktion 1 her sagtens ende med at samle støv på reolen, så sammenligningen går nok ikke helt. Medmindre selvfølgelig at jeg sætter en tidsfrist på. Hmmm…
Jeg har haft en ide i baghovedet nogle uger efterhånden om en række blogindlæg, der skulle kombinere figurmaling og skriveøvelser. Jeg tror minsandten, at disse to troldmænd kan få lov at lege forsøgskaniner i dette lille hobby-skrive-blog-projekt.
Jamen i så fald lover jeg, at I allersenest kommer til at høre om dem igen, inden april er overstået.

Det har været et mærkeligt år for hobbyer. På den ene side har mange af os fået mere tid end nogensinde før til at dykke ned i vores fyldte bogreoler, vores surdej og vores gør-det-selv-projekter. På den anden kan det somme tider være svært at finde inspiration og motivation. Det er ikke længere noget særligt, når får lov til at sidde inden-døre og arbejde på sin hobby på samme måde som før, men snarere noget man gør for at holde sig selv fra at blive sindssyg.

Tak for denne gang. Jeg håber, at I også har fundet på nogle gode projekter derude her under nedlukningen.