Vi har ikke læst bogen, men nu ser vi filmen: The Big Sleep
Følg med, når Valdemar og Frederik oplever Howard Hawks
filmatisering af The Big Sleep fra 1946 for første gang, uden at nogen af dem
har fået læst bogen færdig, på trods af at være litteraturstuderende. Vi
snakker om noir, whiskey, forholdet mellem bøger og film og nogle af de
forfærdelige historier om Hawks, Bogart og Bacall, der skulle være foregået på
settet bag en af Hollywoods største detektiv film nogensinde.
Vent, skal man ikke læse bogen først?
Esben var nødt til at springe over månedens afsnit, så i
stedet lokkede jeg min medstuderende fra litteraturhistorie Frederik Lei til at
lave et afsnit med et lidt anderledes format end sædvanligvis.
Vi talte om nogle mulige emner for afsnittet og endte med at blive enige om Howard
Hawks noir detektivfilm The Big Sleep. Det eneste problem var bare, at jeg selv
ikke var blevet færdig med at læse bogen, som den er baseret på.
Det var derfor med en vis skyldfølelse, at jeg bevægede mig ind i dette afsnit,
da jeg som regel er en af den type personer, der for alt i verden undgår at se
filmen, hvis jeg har bogen liggende uden at have fået den læst. Det gør det kun
endnu værre, at jeg har fået læst de første 30-40 sider af The Big Sleep,
men gik i stå, da forårets eksamener pludseligt stod på tærsklen.
For at løse dette inviterede jeg en god ven med i studiet, der heller ikke havde
læst bogen, for på den måde at sprede skyldfølelsen.
Han havde passende en flaske ”Writer’s Tears” Whiskey med, og derfra blev
afsnittet til, nærmest ved sin egen vilje.
Blandt noir-genrens stiftere
På trods af ikke at have læst længere føler jeg, at man har
en ide, hvad The Big Sleep er for en størrelse. Raymond Chandlers noir-romaner
har været forudsættende for utallige senere stykker fiktion, og den arketype,
som den alvorlige, men charmerende detektiv Phillip Marlowe indgår i, er ikke just
ny.
Hvad enten vi taler Jessica Jones, Sin City, Dirty Harry, Fallout, Broen eller
Bladerunner, så er der tale om historier, som skylder noget til Raymond Chandler,
Howard Hawks og Phillip Marlowe.
Noir er en særligt besværlig genre at definere, særligt da den med tiden har
muteret og spredt sig til at overlappe med adskillige andre genrer for skabe
nye grupperinger af fiktion, men her har vi genren i dens på sin vis reneste –
og på samme tid mest beskidte form.
Sternwood Mysteriet
I The Big Sleep, hvad enten vi taler om filmen eller bogen, finder
vi et kompliceret mysterium, snuskede kontorer, forførende kvinder, masser af
sprut og bedrag samt mord til at tilfredsstille de fleste.
Det er en spændende og flot film at følge, men den kan til tider også være
forvirrende – særligt da Phillip Marlowe det meste af tiden holder alle sine
kort tæt ind på kroppen og ikke afslører mere, end han absolut behøver, hverken
til os som seere eller til filmens andre karakterer.
Han er intelligent og snedig, men man skal have tungen lige i munden for at
følge med.
På denne måde lever filmen i sandhed op til sin danske titel: ”Sternwood Mysteriet”.
Man kunne dog ikke lade være med at sidde tilbage bagefter med en følelse, at
man havde allerede havde set filmen før – en følelse der både kan være god og
dårlig. På den ene side kan det være spændende at se, hvor så mange
efterfølgere har taget inspiration fra, men det kan også gøre, at The Big Sleep
i sig selv ender med at have mindre at byde på. Særligt når dens kvaliteter
skal opveje filmens mere ubehagelige sider – både foran og bag kulisserne.
De forfærdelige fyrrere
Phillip Marlowe har flere træk til fælles med James Bond, deriblandt
hans erobrende playboy tilgang til kvinder, som siden aldrig viser sig igen, efter
han færdig med dem, og selv da skal de være heldige, hvis de overhovedet har
været så heldige at få et tildelt et navn af manusskriptet.
Disse scener forbedres ikke af den meget tydelige aldersforskel mellem Humprey
Boggarts (47 år på tidspunktet) portrættering af den 38-årige Marlowe over for
de unge kvinder, hvoraf ikke en eneste ser ud til at være 30+.
Ligesom filmen selv er historien bag den ligeledes både
spændende og ubehagelig, og vi gennemgår nogle fortællinger om Howard Hawks og de
to hovedskuespillere i filmen. Selv for fyrrene var det nogle grumme sager, der
foregik i optagelsen af denne film.
Skal du se eller læse The Big Sleep?
Det er et kompliceret spørgsmål. Selv var både Frederik og
jeg glade for at have fået filmen under bæltet, og vi har begge planer om at få
læst Chandlers roman, inden sommeren er omme.
Men som Frederik udtrykte det i podcasten, så er det nok ikke den slags bog,
man gerne vil tages i at sidde og læse på stranden – medmindre man er 50+
selvfølgelig og har styr på resten af Phillip Marlowe universet.
Find os på Anchor, Spotify og Facebook
https://anchor.fm/filmkultisterne
https://open.spotify.com/show/1nBx9uF...
https://www.facebook.com/Filmkultisterne
Kommentarer
Send en kommentar