Skriver Valdemar på Horsens Middelalderfestival

Jeg har tidligere lavet freelance arbejde som oplægsholder et par gange, men her i weekenden blev jeg på flere måder udfordret. Ikke blot holdt jeg tre oplæg, samt en omgang historiefortælling til børn, på én weekend, så var jeg også i kostume, i en slags persona, og det var en på en festival, hvor jeg er kommet regulært i adskillige år. Hvis man kender mig, så er det nok ikke svært at gætte, at der er tale om Horsens Middelalderfestival. Her dukkede jeg op for første gang op i 2013, året hvor festivalen blev rykket til Fængslet, i selskab med min barndomsven den-anden-Valdemar, og jeg husker nostalgisk, hvordan vi rendte rundt i nogle timer og var fuldstændigt overvældede af de mange aktiviteter, boder og gøgl.

I gymnasietiden begyndt jeg så at komme på festivalen fast, hvor vi plejer at bo i telt og være her hele festivalen med en fast vennegruppe. 

Det var derfor noget ganske særligt for mig, da jeg blev ansat på årets festival som både oplægsholder og historiefortæller. Jeg påtog mig selv navnet "Skriver Valdemar", og mit emne var den arthurianske ridderlitteratur, som jeg flere gange har beskæftiget mig med på universitet. Mit oplæg, som jeg holdte tre gange, handlede helt specifikt om Thomas Malory og Le Morte D'Arthur, men inddrog også meget anden af min viden om emnet. Det var rigtigt spændende at kunne få brugt noget af al den viden til noget.

Det var en del mere intimiderende, da jeg skulle fortælle til børn i 4-6 års alderen på institutionsformiddagen om fredagen, inden festivalen åbnede for den breddere offentlighed. Her handlede det om at fortælle stykker af Kong Arthur legenden i et letforståeligt sprog og på en måde, som børn fandt spændende. Jeg valgt at fokusere særligt på Gawain og Den Grønne Ridder, og jeg kan love jer for, at jeg sjældent har været så nervøs, som da jeg stod der foran en 20-30 børnehavebørn. Men det gik fornuftigt, og jeg kunne helt sikkert godt have mod på at prøve kræfter af med det igen. Den dejlige Nana-Margrethe hjalp med at få lokke børnene til og en smule dramatisering undervejs. Bagefter kom Mikkel Langbue, erfaren historiefortæller gennem mange år fra Steiner Storytelling, hen og gav mig lidt råd, efter at have overværet en del af fortællingen. Det var spændende at mærke reaktionen fra en professionel som ham med mange års erfaring, og jeg nød snakken. Endnu sjovere var det dog, da min kæreste og jeg samme aften til en koncert med skønne Moro mødte en pædagog, som havde haft en flok børn med til min fortælling. Hun mente, at de havde nydt det, og jeg tog hendes ord for det.


Resten af festivalen, når jeg ikke var på arbejde, var som altid en fornøjelse. Sammen med en flok nære venner fik jeg drukket mjød, hørt konceter med bl.a. Moro, Virelai og Ramashang og besøgt utallige boder. Jeg havde lidt frygtet, at det skulle ændre festivalen radikalt for mig at være involveret bag scenen på den, men der var stadigvæk rigeligt med tid til at være almindelig festivalsgænger. Flere gange på festivalen var der folk, der nævnte og roste podcasten Middelalderlig for mig, som jeg har været vært og producent på, og det var en fest at mærke, hvordan alt det arbejde, som Lasse Holmelund, Morten Ring Jørgensen og jeg har lagt i projektet, bar frugt.

I godt selskab med Anders Winther, Nana-Margrethe og min bror Kristian

Næste års festival er allerede skrevet i kalenderen, hvor jeg regner med at arbejde som aktør endnu en gang. Jeg er deruover begyndt at overveje, om jeg skulle udvide ambitionerne for Skriver Valdemar lidt og række ud til nogle flere festivaler og markeder næste sommer.

Kommentarer