Hvorfor skulle Balder dø?

I mit arbejde som museumsformidler ved Ringkøbing Fjord Museer og specifikt på Bork Vikingehavn genfortæller jeg ofte flere af de oldnordiske myter. Især har jeg fortalt historien om Balders død mange, og det er mit indtryk, at den både fanger og fascinerer museumsgæsterne. Særligt børn kender typisk ikke historien, imens de f.eks. kender til historier om Thor og Loke, og her får den en del opmærksomhed. Men når jeg fortæller historien, har jeg også med at gøre den til min egen. Jeg udfylder små huller og fokuserer på specifikke detaljer. Dette er både for bedre at kunne huske historien, men især for bedre at kunne gøre den spændende. Som historie har Balders død da også det hele. Mord, forræderi og selvfølgelig kærlighed. Der er en årsag til, at den hænger ved.

Historien begynder med, at guden Balder den gode, som er blandt Odins mange sønner, har et mareridt om, at noget ondt skal hænde ham. Han går da til de andre guder, fordi det oftest er et varsel, når guder har en drøm som denne, og Balders mor Frigg, der er gudernes dronning og magtfuld udi trolddom, bliver meget bekymret. Så bekymret at hun beslutter sig for at få alt i hele verden til at sværge på ikke at skade hendes søn. Hun får dyrene, planterne, metallerne og mineraler til sværge, men også gudefolk. Men Frigg forbigår selvfølgelig misteltenen, da den syntes at være for ung og ufarlig til at tage i ed.

Efter disse eder skal guderne naturligvis afprøve, om Balder nu også er blevet usårlig. Har det virket? Derfor stiller Balder sig op foran alle de andre guder, som griber ud efter deres buer, sten, spyd og hamre, og alt bliver skudt eller kylet efter den gode gud, som alle elsker. Intet kan såre ham, og det udvikler sig hurtigt til en leg. Men to blandt guderne har ikke del i glæden. Den ene er Høder, der er Balders blinde broder, og som ikke kan deltage i legen. Den anden er Loke, der er vred over Balders usårlighed. Men ved at forklæde sig som en kvinde og udspørge Frigg, erfarer han, at hun glemte misteltenen i edsværgeriet, og derfor laver Loke en pil af netop mistelten, som han giver til Høder. Han hjælper også Høder med at sigte, og misteltenen rammer Balder, der falder død om. Loke er da ikke blot skyld i Balders død, men også i at gøre Høder til brodermorder, og den blinde gud må senere lade livet som straf.

Balders død, C.W. Eckersberg, 1817

Alle disse detaljer er kendt fra bl.a. Snorre Sturlusons edda, men mindre tydelig er Lokes motivation for at arrangere Balders død. Hos Snorre fortælles det blot, at Loke blev vred over, at intet kunne skade Balder, efter at Frigg fik alt i hele verden til at sværge på ikke at skade hendes søn. Men hvorfor bliver Loke så vred? Der er ingen større etableret konflikt i de andre bevarede myter mellem Loke og Balder. Der kan selvfølgelig have eksisteret flere historier, hvori de var modstandere, men faktisk optræder Balder nærmest kun i fortællingen om sin egen død.

Eller måske skyldes Lokes rolle i drabet på Balder snarere en kristen morale, der er blevet pålagt historien af kristne forfattere som Sturluson. Igennem denne linse forekommer Loke at afspejle djævlen, imens Balder kommer til at ligne Jesus til en vis grad. Balder skal, ifølge Sturluson, da også senere genopstå efter Ragnarok og være med til at skabe den nye verden. Sådanne teorier forklarer dog historien på et metalag snarere end at give os indsigt i Lokes motivation som karakter. Kender man de resterende historier om Loke, kan man selvfølgelig komme med solide gæt. Loke er en urostifter og ballademager, og ideen om Balders usårlighed kan have forekommet ham som en udfordring. Eller måske planlagde Loke allerede at myrde Balder, deraf den gode guds drømme?

Når jeg fortæller historien til museumsgæsterne, forekommer det mig i hvert fald naturligt at forklare Lokes gerning med en motivation. Vi kan, som mennesker, generelt godt lide historier, som giver mening, og at vide, hvorfor figurer handler, som de gør. Eller i hvert fald kan vi godt lide at forsøge at forklare os deres motivationer. Hvis alle andre elskede Balder, hvorfor så ikke Loke? Ja, her finder vi den forklaring, som jeg selv går til. I min udgave af historien var Loke misundelig på Balders popularitet og den kærlige opmærksomhed, som han fik. Det kan en type som Loke slet ikke klare, forestiller jeg mig. Men det er ikke nogen endegyldig fortolkning. Man kan også forestille sig, at Lokes gerning skyldtes helt andre motivationer. Måske følte han, at Balder stod i vejen for ham og hans indflydelse på Asgårds guder? Eller måske begærede han Balders hustru Nanna?

Ofte når jeg tænker på historien om Balders død, så falder mine tanker også på den fortolkning, man finder i trettende album af tegneserien Valhalla, nemlig Balladen om Balder. Jeg har siden omtrent 3. klasse været en ret stor fan af Peter Madsen og co.s Valhalla univers med dens ofte komiske fortolkninger af myterne. Men da jeg genlæste særligt Balladen om Balder som teenager, var jeg ikke tilfreds med historien. I denne udgave forsøger Loke nemlig at forhindre Balders død, som han har drømt om, men gennem sine manøvrer og komplekse planer ender Loke alligevel med at forårsage den.

Nu kan jeg godt lide denne tolkning, som jeg finder både sjov og forfriskende anderledes, men engang fandt jeg den forkert, fordi den afveg fra den historie, jeg havde i mit hoved. Men myter som disse hverken er eller bør være helt entydige. Selv blandt middelalderkilderne er der variation. Hos Saxo Grammaticus Gesta Danorum er Loke end ikke involveret i Balders død. I stedet er Høder og Balder ærkefjender, den ene et menneske og den anden del af en hedensk gudefamilie.

Derfor mener jeg nu ikke, at Valhalla-versionen af Balders død er forkert. Den er blot sin egen fortolkning, og på samme måde er næsten enhver fortæller nødt til at fortolke. Det tvinger usikkerheden i Lokes handling de fleste historiefortællere til. For vi vil gerne have historien til at give mening. Men det er en af årsagerne til, at myten er så spændende.

Jeg forstår Balders død som direkte forbundet til Ragnarok, både på et symbolsk og et konkret plan. Det er et tab af uskyld og en intern konflikt mellem guderne, der gør eller måske snarere afslører Loke som asernes fjende. Drabet på Balder er et brodermord ligesom, at Fimbulvinteren i tiden op til Ragnarok skal være plaget af strid og drab mellem brødre. Derudover demonstrerer historien, at guderne kan dø. I andre historier er også vismanden Kvaser blevet dræbt, imens Tyr har mistet hånden til Fenrisulven, men Balder er selveste Odins søn, og hans død tjener som et forvarsel om Ragnarok og de andre guders død, ligesom Balders drømme var et varsel om gudens egen død. I begge tilfælde er Loke involveret i ulykkerne.

Dertil skal både Balder og hans broder Høder komme tilbage til live efter Ragnarok, hvorefter de sammen med få andre overlevende guder vil herske og bygge den nye verden. Man kan sige, at Balder kun overlever Ragnarok, fordi han allerede er død, og at den hændelse, som bringer de andre guder døden, giver Balder livet tilbage. Balders død er da netop ofte blevet tolket som havende en forbindelse til årets gang og livscyklusserne, fordi han dør og genopstår. Denne tolkning er jeg ikke modstander af. Men det er heller ikke den forklaring, jeg fortæller til de besøgende på museet. I stedet fokuserer jeg på Loke; både hvordan jeg forstår hans motivationer, men også den pinefulde straf, som han ender med at lide, for hans rolle i Balders død.

Så hvis man spørger mig, hvorfor Balder skulle så dø, lyder svaret, at det var, fordi Loke nu engang var Loke. Alt det med Ragnarok og genfødsel er spændende, men kernen i en saftig historie skal helst handle om noget menneskeligt, og på mange måder er den urostiftende Loke markant mere menneskelig end den perfekte Balder.