Talking about my generation... 60 år senere
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er glad for klassisk rock. Jeg elsker the Beatles, the Kinks, Rolling Stones og ikke mindst The Who. Det er ikke fordi, at jeg ikke kan lide nyere musik. Jeg synes virkeligt, at Sabrina Carpenters tekster er fulde af humor og gode rim, og at Apacha er rige på digtekunst. Men klassisk rock rammer mig lige i hjertet. En del af det hænger nok sammen med min historiske interesse. Det fascinerer mig at se musik i en historisk kontekst og forstå, hvordan den svarer på samfundet omkring sig. Det er ikke mindre sandt om moderne sangtekster, men det er for mig med større afstand og overblik, når vi taler om forrige årtier. Dog kan sangtekster også skifte mening, efterhånden som tiden går. Netop derfor var det også en ganske særlig oplevelse at høre the Who live tilbage i sommers. Det var i Milano d. 22. juli, altså dagen før min fødselsdag. Heldigvis var det lykkedes mig at overbevise min dejlige kæreste Nana-Margrethe om at smutte halvanden dag fra ...
