Bag of holding: Baptism of Fire, Blood and Wine, Witcher Film?, Dredd, mere ME: Andromeda

Bag of holding... igen. Også denne læseferie bruges på at spille Witcher, læse og se E3.

Geralt of Rivia

Jeg har nu fået læst min fjerde Witcher bog af Andrzej Sapkowski, Baptism of Fire. Det er endnu en forrygerende bog med mørk humor og endnu mørkere karakterer. Jeg vil også mene, at den hænger bedre sammen end de to forrige bøger i serien (Blood of Elves og Time of Contempt), da plottet er mere ligefremt, selvom at man stadig skal holde godt fast for at have styr på alting. Jeg syntes personligt, at de mange små historier virkede godt i The Last Wish, fordi den netop var en række små historier fra Geralts liv, men det blev lidt for meget i Blood of Elves. Jeg vil også lige nævne, at jeg ikke er super tilfreds med oversættelsen. Flere steder føles det bare mærkeligt, og jeg nægter at tro på, at der har været candy floss med i den oprindelige bog. Det er selvfølgelig ikke forfatterens skyld, og jeg har på fornemmelsen, at det blot er en eller anden slags polsk slik, der ikke rigtigt kan oversættes. Jeg kunne også rigtigt godt lide det i Baptism, at de tidligere subplots begynder at gå sammen og udfolde et større plot, så der var en mening med de mange forskellige karakterer og kapitler i de forrige bøger. Heri samles det hele, og der lægges op til hvad, der forhåbentligt bliver et fremragende klimaks. Et par vigtige karakterer blev også introduceret i denne bog. Karakterer jeg havde mødt i spillene. Det er faktisk rimeligt ironisk, at jeg begyndte at spille Blood and Wine udvidelsen til Wild Hunt omtrent samtidigt med, at jeg begyndte at læse denne bog. Dette betød desværre, at et plot twist i bogen blev spoilet kun en dag, før jeg læste det kapitel i bogen. Jeg skulle nok have fået læst det tidligere. Men nu lader det heller ikke til, at der vil blive spoilet mere af bøgerne for mig af spillene, da Blood and Wine var det sidste, vi får at se til Witcher spillene i et godt stykke tid.
Blood and Wine udvidelsen til Wild Hunt var den sidste udvidelse, som CD Project Red havde planlagt at lave, og der kommer ikke flere. Det var også en fremragende afslutning på spil fortolkningen af Sapkowskis værker, og BaW havde en hel del gode ting, der virkede for udvidelsen. Først og fremmest starter den ud på den helt rigtige måde. Geralt bliver hyret til at jage et uhyre kendt som "The Beast of Beacleur", og denne kontrakt bringer ham til Touisant, der et frodigt og fortryllende land med tøndevis af vin, flere telte fuld af arrogante adelige og huler fulde af uhyrer, der smukt som et renæssance maleri. Hovedhistorien har så flere fremragende karakterer, og intet er selvfølgelig, som det først lader til at være. En gammel karakter fra bøgerne (en af mine yndlings karakterer) dukker også op, og samlet set udgør de fremmødte en god blanding af interessante karakterer. Det er dog lidt ærgerligt, at en masse af de større karakterer, som ikke for alvor er til stede (jeg prøver at holde det spoilerfrit), refereres så meget til. Nogle gange hører man eksempelvis Zoltan eller Dandellion blive nævnt, og så kunne man godt lige have tænkt sig, at de var til stede. Det går dog fint uden dem, og der er en del praktiske årsager til deres fravær, hvad angår almen hovedhistorie og den slags, men referencerne får alligevel en til at drømme om andre karakterers tilstedeværelse. Men hvis man ser bort fra, hvad der kunne have været, så er BaW stadig væk en sollid udvidelse med et godt plot og massevis af sjove side opgaver. Der er også en hel del nyt udstyr i udvidelsen, hvor af et par sæt er helt ekstremt seje. De er dog ligeledes forbandet irriterende at få fat i, men det ville være fint nok, hvis de ikke samtidigt var så dyre at reparere bagefter. I standardspillet havde jeg aldrig helt vildt mange problemer med det lettere problematiske økonomiske system i spillet, men her bliver det sommetider ulideligt. Når man har brugt omkring 20000 novigrad crowns på et sæt rustning i spillet, så har man ikke ligefrem lyst til, at det selv samme sæt rustning skal repareres for flere tusinde hver halve time. Det bliver endnu mere irriterende, når kontrakter fortsat ikke giver særligt meget. Selve det at man ikke bliver betalt så meget, har jeg det fint med, da et tilføjer til stemningen, og man lever sig ind at være Witcher, men det føles lidt ligegyldigt, når man kan tjene en formue på at sælge loot. Så får man ikke lyst til at tage kontrakter for at tjene penge. I stedet dræber man tilfældige fjender og looter. På den måde bliver kontrakterne målet, og lootet bliver midlet. Det føles lidt bagvendt. Samtidigt hader jeg, hvor besværligt det at finde de forskellige alkymi opskrifter. Det er for besværligt, og jeg fandt kun vampyr olien ved et tilfælde længe efter, at jeg havde gennemført udvidelsen.
Til gengæld fandt jeg vampyrerne i udvidelsen meget effektive og skræmmende. De var virkeligt godt lavet, og en del af æren går selvfølgelig til Sapkowskis bøger. Faktisk fandt jeg det interessant, at alle vampyr typerne gennemgås i Baptism of Fire, og det er præcist de samme typer, som man møder i denne udvidelse. Den mørke fortolkning af eventyr var også på et højt niveau i denne udvidelse, og det gøres godt gennem et meste af udvidelsen. Mit eneste problem deri lå i en enkelt mission nær klimakset, hvor det alligevel blev for meget. Sapkowski har opbygget et dejligt mørkt univers med massevis af mørke parodier på klassiske eventyr, og spillene har som regel gjort det godt også, men en mission gjorde for meget ud af det. Normalt er parodierne diskrete og intelligente, men denne ene mission tacklede det bare på en forkert måde, som endte med at fordumme princippet. Missionen var sjov nok, men den føltes lidt unødvendig, og så tog den fokus væk fra vampyrerne. Desuden gav den ingen mening. Jeg har accepteret, at illusion magi kan gøre en del i dette univers, men det var bare for meget. Ærligtalt føltes det mere som en Witcher parodi end rent faktisk Witcher, og ingen HC Andersen referencer kan ændre det faktum. Resten af hovedhistorien er dog fremragende, og der er godt udvalg af mulige slutninger, hvoraf de fleste er meget interessante. Jeg troede egentligt, at jeg havde fået den gode slutning, lige indtil at plottet sagde "drage, plottwist, boom!", som Odderen Alexander ville have sagt. Samtidigt har udvidelsen også et mindre subplot, hvor Geralt får sin egen vingård, og jeg vil sige, at det var rimeligt godt lavet. Mit eneste problem med det var, at jeg ikke rigtigt kan tro på, at Geralt vil slå sig ned så langt væk fra norden og Kaer Mohern. Det føles bare som et ferie, og det siges direkte i udvidelsen, at han nok ikke bliver der for evigt. Som det sidste vil jeg lige kommentere på de dejligt mange easter eggs. Personligt har jeg fundet både Sten og Stoffer, Smeagol, Ayra Stark og mange flere.

Så har jeg også læst noget med, at der nok kommer en Witcher film ikke så langt ude i fremtiden baseret på bøgerne. Det glæder jeg mig til at se nærmere til, og jeg har kigget på den lange liste af foreslåede skuespillere til Geralt. Blandt andet er Viggo Mortensen, Mads Mikkelsen og Nikolaj Coster-Waldau blandt favoritterne. Personligt kunne jeg godt forestille mig dem alle tre i rollen, men ville det ikke være mest respektfuld at vælge en polsk eller bare slavisk skuespiller. Men så igen... hvis en af de tre virkeligt kan negle rollen, så vil det ikke betyde så meget igen. Og at ikke for at sige noget skidt mod Amerika, men det er altså bedre med en dansker i rollen end en amerikaner. Amerikanere har ikke altid været de bedste til at udtale navnene i universet, og der nødt til at være en nord eller nordøst europæer i rollen, hvis det skal undgås at Yennefer bliver til Jennifer. Filmen er vist baseret på The Last Wish, der nok er min yndlings Witcher bog med Baptism of Fire lige i hælene.

Dredd

Så har jeg også fået set Karl Urbans Dredd her i læseferien, som er baseret på endnu en tegneserie, som jeg aldrig nogeninde har læst. Jeg havde hørt, at det var lidt af en kult film, og jeg behøvede ikke at høre mere, før jeg havde lyst til at se den. Det var en ekstremt voldelig film med et simpelt plot og nogle få, men stærke karakterer. Det var interessant at have en hovedperson, som man lærer næsten intet om, og som man ikke engang ser uden hjelm på, og jeg har virkelig respekt for Karl Urban for at have lyst til at spille sådan en rolle. Det er ikke ligefrem noget, man bliver genkendt for bagefter, så nu er Karl Urbans officielt på min liste over seje skuespillere, som jeg ikke har. Men hvis jeg havde en, så han ville være derpå fordi: a) hans fremrangende optræden som Eomer i Ringenes Herre, b) Star Trek og c) Dredd. Ellers vil jeg sige om Dredd, at det er en sollid film, som opnår, hvad den forsøger at opnå. Den prøver ikke at trække sit plot op på et åndsvagt niveau eller prøver på at give os en masse unødvendig information eller for mange karakterer. Den er meget ærlig om hvad, den er, og den er ikke mere. Det er en fantastisk aktion film med en god skurk og nogle gode hovedpersoner og intet andet.

Ryder - "We made it"

Så er det jo også E3, og der blev vist en enkelt ny Mass Effect video, der bekræfter næsten alle de lækkede data, som havnede på internettet i vinters. Det er nu bekræftet, at den nye hovedperson hedder Ryder, og at man har været i dvale på vej til Andromeda galaksen. Man kan også se både Asari, Krogan og Salarian i videoen. Nu mangler jeg bare at få bekræftet Turian og Quarian for at kunne sove roligt om natten, selvom at hele pakken med Elcor, Hanar, Vorcha, Batarian og Volus ville være endnu bedre. Jeg ser stadig helt vildt meget frem til Andromeda, og det ser ganske smukt ud.


Kommentarer