Hyggeprojekt: Gammel mine

Denne gang er det et mindre tekst tungt indlæg, hvor I ikke skal læse så meget, men bare slappe af og kigge på nogle fine billeder af mit nyeste projekt til bordrollespil: en gammel mine.
Jeg har malet bordrollespilsfigurer i mange år, men er kun lige begyndt at bevæge mig ind i terræn, så denne mine var noget af en udfordring, men også et virkeligt fedt hyggeprojekt.
Det meste af konstruktionen er af pap, hvor jeg har skåret lagene ud et ad gangen og forsøgt at skabe en god bakkeform. Her brugte jeg konstant en figur af Boromir fra lotr strategy battle game (som er mit udvalgte wargaming spil) til at sammenligne og tjekke, om han kunne være i hulen. Jeg har to gamle warhammer minevogne, jeg aldrig har fået brugt, jeg tænkte, der ville passe til dioramaet. Her lærte jeg så, at jeg skulle have tjekket, om de kunne komme ind i minen, før jeg blev færdig.
For at løse dette problem indsatte jeg støttebjælker, der lige hævede mineindgangen nogle millimeter.
Ellers har jeg primært lært at være kreativ med genbrug og bruge lige af hvert i mit arbejde. Lamperne ved indgangen er gamle øre-ringe, jeg malede, og den grå klippe på toppen af bakken består af toiletpapir, pap, trælim og noget stenpulver, jeg havde liggende. Af andre små detaljer har jeg tilføjet nogle svampe af limpistols lim, et træ af en malet skuresvamp, et halvt skjold (klippet af minevognen) og nogle små stykker plastik, der ligner krystaller.



Ellers vil jeg bare ønske jer en god sommer derude allesammen.

Kommentarer