Til G., hendes eneste rose

Her i juni har jeg været i en lille måneds virksomhedspraktik hos Horsens Kommune i forbindelse med planlægningen af Horsens Middelalderfestival 2025. Temaet for årets festival er ”I Krig og Kærlighed”, og jeg blev hurtigt ansvarlig for at planlægge en aktivitet til festivalen relateret til kærlighed. Her landede jeg på et emne, som jeg har en personlig stor interesse i; middelalderlige kærlighedsbreve. Jeg har tidligere arbejdet med Abelard og Heloises kærlighedsbreve i studietiden, imens jeg også har skrevet rollespillet Kærlighedsbreve Mellem en Nonne og en Ridder.

Middelalderens kærlighedsbreve er spændende at læse, bl.a. på grund af de ofte højstemte følelser, men også fordi man finder mange andre historier end blot den konventionelle. Middelalderens kærlighed var kompliceret, ligesom den er det i dag. Vi finder ikke blot simple unge heteroseksuelle forelskelser og forhold, men også queer kærlighed, jalousi, lyssky affærer, brud og meget andet. Desuden var kærlighedsbreve ofte på vers og med gennemførte rimskemaer; her kan moderne elskere måske lære noget. Hvornår har du sidst skrevet et godt rim til den, du elsker?

Min planlagte aktivitet på festivalen i år bliver derfor en skriveworkshop, hvor vi netop skal skrive kærlighedsbreve i en stil lånt fra middelalderen. I planlægningen af denne har jeg taget en del inspiration og viden fra bogen Medieval Love Letters: A Critical Anthology af Ad Putter og Myra Stokes, som jeg var så heldig at få et gratis fremvisningseksemplar af, da jeg var på ICMS i år.

Et vigtigt element til middelalderens kærlighedsbreve (eller breve generelt) var, at man ofte havde flere eksempler på breve af samme type liggende, som man kunne tage inspiration i eller ligefrem stjæle replikker fra (hvilket Ars Dictamini  dvs. en slags brevmanualer/kompendier selv opfordrede til). Derfor besluttede jeg mig også for, at der ikke kunne være tale om en rigtig middelalderlig kærlighedsbrev workshop, medmindre de deltagende havde adgang til nogle forbilledlige breve, de kunne stjæle fra eller tage inspiration i. Men eftersom der nærmest ikke er oversat nogen af slagsen til dansk, måtte jeg altså selv gå til værks.

Af disse årsager har jeg oversat tre kærlighedsbreve fra middelalderen til et letforståeligt dansk fra tre forskellige kilder. Det skal siges, at selvom jeg er historiker og litteraturhistorie uddannet, så er sprog absolut ikke min specialitet, og jeg har ikke lavet særligt meget oversættelsesarbejde tidligere. Der var endda tale om tre forskellige sprog til de tre forskellige breve. Men ingenlunde kastede jeg mig ud i det, og så ville jeg også komme i mål. Desuden har jeg haft fokus på at rekonstruere den originale rimstruktur frem for den konkrete sætningsstruktur eller ordbetydning i de enkelte vers, og jeg har da også tilføjet flere ”passende” ord for at kunne opnå denne rimstruktur. Det er netop formen og det poetiske i brevene, der har været vigtigt for mig; ikke at de skulle bruges som kildemateriale til at sige noget om brevskriverne bag.

I kan i det følgende læse det første af tre breve, som jeg har oversat. Her er der tale om et eksplicit queer kærlighedsbrev mellem to kvinder. Det var en udfordring, men også en fornøjelse at oversætte, og jeg synes, det er passende at dele min oversættelse af brevet netop her i pridemåneden juni; for her bliver vi mindet om, at queer kærlighedsforhold altid har eksisteret. Sammen med brevet følger nogle af mine fodnoter, hvor jeg noteret, hvad jeg har tilføjet af betydning til brevet for at opnå et rimskema lig originalen. Brevet har oprindeligt været på latin, hvilket jeg ganske vist har haft fem års undervisning i, men det var meget længe siden, og mine ydmyge kundskaber var voldsomt rustne, da jeg kastede mig ud i det. Derfor tog processen også to hele arbejdsdage.

Her ses manuskriptsiden, som brevet er kendt fra.

Til G., hendes eneste rose

Dette brev stammer fra Tegernsee samlingen, der er blevet kopieret og samlet i ét manuskript mellem 1160 og 1186 i Tegernsee Klosteret i Bayern. Manuskriptet indeholder generelt alle mulige former for breve, herunder ti kærlighedsbreve, hvoraf størstedelen er skrevet af kvinder oprindeligt. Tre er skrevet med både kvinder som afsendere og modtagere, og ved de to andre kan det være op til fortolkning, hvorvidt der er tale om romantisk eller venskabelig kærlighed. Men ved netop dette brev er det svært at argumentere imod den romantiske dimension.

Til G, hendes eneste rose,

Fra A., dyrebar kærlighed flettet af mimose [1]

 

Hvor er min styrke til at støtte den udholdenhed,

der, adskilt fra dig, skal bevare min tålmodighed?

Hvordan kan min styrke være en sten under blomst [2]

indtil din forventede tilbagekomst

nat og dag stopper ikke smerten i mit blod [3]

som en, der har mistet både hånd og fod

Alt som ellers er behageligt og skønt

uden at have dig, er at vade i mudder med et grynt [4]

I stedet for at være glad græder jeg klagesang

aldrig sjælen min resonerer en lykkelig klang [5]

Jeg mindes endnu, hvordan du gav mig små kys og trøster [6]

og hvordan du med behagelige ord lindrede mine små bryster

det ville være bedre at ånde ud [7]

end fra at se dig have et forbud

Hvad skal jeg gøre - med ulykke på sinde? [8]

Hvor skal jeg søge hen - jeg stakkels kvinde?

Åh, hvis blot mit legeme er på jorden - lånt tid som en blomst [9]

hele vejen frem til din begærede tilbagekomst

eller hvis jeg kunne rejse ligesom Habakkuk profeten [10],

bare én gang for at komme hen til dig, over planeten; [11]

at betragte et ansigt kært

og ikke kærtegne det er svært,

hellere komme min dødstime nært, [12]

for der findes ikke i verden en pige,

der er så kærlig og elsket - uden lige [13]

og som uden falskhed

jeg i mit inderste ved [14]

giver mig så stor kærlighed.

Derfor uden ende er min smerte og ve, [15]

indtil jeg får dig

at se.

Ifølge de vises sandhed, er mennesket i fortvivlelse og smerte [16]

når det ikke befinder sig hos den nære, [17]

uden hvem, det hverken bør eller kan være.

Så længe jorden består; aldrig må du knuse kernen i mit hjerte.

Hvorfor med så mange forsinkelser, du rejsen udskød? [18]

Vend nu tilbage, du elsker så sød,

fravælg ikke din længe udskudte rejse - kom her!

Forstå nu, at jeg ikke kan bære dit for lange fravær.

 

Farvel i godt helbred, og husk mig så kær. [19]

---

[1] Mimose er min tilføjelse, da det rimer på rose. På originalen rimer “preciose” med rose, og A. sender et bånd af “dilectionis preciose”. Desuden bliver hver elsker på denne måde tildelt en symbolsk blomst, hvilket virkede passende.

[2] Her har jeg tilføjet “blomst” for at opnå rimstrukturen; men det flettede fint sammen med den forrige justering

[3] “blod” er også min tilføjelse; på latin rimer “dolere” og “pede”, altså smerte og fod

[4] “grynt” er min tilføjelse; på latin rimer “delectabile” og “calcabile” (dvs. fornøjeligt og noget, der kan betrædes)

[5] “klang” og “resonerer” er mine tilføjelser; fletus og letus, dvs. jammer/klang og lykke

[6]  “trøster” er min tilføjelse; “oscula” (små kys) og “pectuscula” (små bryster) rimer på latin

[7] Originalen har “mori” eller at dø frem for ånde ud

[8] “på sinde” er min tilføjelse; originalen har “miserrima”, der rimer på “pauperrima”

[9] Jeg sniger igen en blomst ind for rimstrukturens skyld; men det passer, efter min holdning, rigtigt god med åbningsreplikken at have flere referencer til blomster

[10] Jeg tilføjede ordet “profeten”, hvilket Habakkuk dog er. I historien, der her refereres til, transporterer Gud Habakkuk til et andet land ved at samle ham op og løfte ham, så han kan komme med mad til den nødlidende Daniel. Historien forekommer i det fjortende og ikke-kanoniske kapitel af Daniels bog, der ikke er med i den danske protestantiske bibel

[11] “over planeten” tilføjede jeg også. Det var umuligt at finde noget passende, som rimede på Habakkuk. På latin rimer “illuc”

[12] “svært” og “nært” er også mine tilføjelser; på latin rimer “inspexissem, curarem og fuissem”

[13]  “uden lige” er min tilføjelse; på latin rimer “nata” og “grata”

[14] “ved” er min tilføjelse; oprindeligt har vi “simulatione”, “me” og “dilectione”

[15]  “ve” er min tilføjelse; på latin; “dolore” og “videre”

[16] “smerte” er min tilføjelse; på latin “hominis” og “cordis”, altså menneske og hjerte

[17] “nære” og “være” er mine tilføjelser; på latin rimer “esse” med “esse”, altså at være og at være

[18] på latin rimer; “moror” og “amor”, dvs. udskydninger og kærlighed

[19] “her”, “fravær” og “kær” er min tilføjelser; på latin rimer “differe”, “sufferre” og “memorare”