I Krig og Kærlighed

Endnu en sommer er kommet og gået, og med sommerens afslutning har der atter været Horsens Middelalderfestival. Endda var dette festivalens 30-års jubilæum, imens jeg personligt har jubilæum i at have været afsted 10 gange nu. Derudover er det også andet år, at jeg har været involveret bag scenerne på festivalen, både som vært på podcasten Middelalderlig og aktør/formidler. Her i 2025 har jeg endda været praktikant hos Horsens Kommune i forbindelse med planlægningen af festivalen, og foruden mine oplæg og podcasten har jeg derfor haft to andre ansvarsområder (hvilket jeg kommer ind på lige straks).

I dette indlæg vil jeg fortælle lidt om det nyeste afsnit af podcasten, mit arbejde på årets festival, om spillet Krig eller Kærlighed på Markedet? og ikke mindst min generelle oplevelse med dette års festival.

Krigen kalder

Temaet på årets festival var selvfølgelig ”I Krig og Kærlighed”, hvilket indbød til en lang række af varierede indslag og aktiviteter. Dette betød også, at vi på podcasten planlagde at producere henholdsvis et afsnit om krig og ét om kærlighed i middelalderen, men pga. travlhed og forsinkelser nåede vi kun at udgive afsnittet om krig inden årets festival (det om kærlighed er på vej). Her havde jeg fornøjelsen af at tale med både Thomas Heebøll-Holm fra Mægtige Middelalder samt tre repræsentanter fra middelalderkampgruppen Burgenda, som har hjemme på Bornholm, men besøgte Horsens ved dette års festival. Jeg fandt også tid til at besøge deres lejr på Horsens og få mig en snak med dem i virkeligheden.

Her ses Burgenda i fuld gang!

Som jeg også kommer ind på i Middelalderlig, så kan krig være et komplekst emne at portrættere, da det gerne må være dragende, men man i min optik skal være meget forsigtig med ikke at romantisere det (sådan som det især er blevet gjort i 1800-tallet, men også siden da). Krige og kamp udgør omdrejningspunkter i mange af de største historier nogensinde, men freden er uendeligt meget mere værd i realiteten. Selv blandt middelalderens krigerelite var der rigtigt mange, der helst ville undgå krig, hvis muligt, og det kan virkeligt give misvisende ideer om fortiden (og menneskets natur), hvis man portrætterer middelalderen som intet andet end en evig krigszone.

Derudover kan det selvfølgelig være besværligt at definere, præcis hvad der tæller som en krig i middelalderen, i kontrast til f.eks. en mindre fejde eller et togt. Dette er netop et af de emner, jeg kommer ind på i samtalen med Thomas i podcasten, så gåendelig ind og lyt til det, hvis du er nysgerrig på spørgsmål som dette.

Men hvad med kærligheden?

Da jeg var i virksomhedspraktik hos Horsens Kommune tidligt på sommeren, talte vi bl.a. om programpunkterne til årets festival, og jeg bemærkede, at jeg ikke syntes, at kærligheden fyldte særligt meget, i forhold til våbenfremvisninger, kampshows osv. På baggrund af dette pitchede jeg dem en ny aktivitet, som jeg ville stå for (foruden mine oplæg og min historiefortælling); nemlig en workshop, hvor de deltagende skulle skrive kærlighedsbreve i en stil lånt af middelalderens kærlighedsbreve.

Middelalderlige kærlighedsbreve var i forvejen et emne, som interesserer mig, og som jeg havde beskæftiget mig med til en vis grad. Derudover fik jeg tilbage i maj, da jeg var på International Congress on Medieval Studies for at holde et oplæg, et gratis af eksemplar af bogen Medieval Love Letters: A Critical Anthology.

Det essentielle i middelalderens kærlighedsbreve er kort fortalt, at de er på vers med rim, og at man ikke adresserer modtageren eller nævner sig selv ved det fulde navn, men kun ved forbogstav eller kælenavn, i tilfælde af at brevet skulle blive opsnappet. Det betyder altså, at workshoppen i bund og grund handlede om at skrive et lille anonymt kærlighedsdigt.

Resultatet på Horsens var en workshop på 30 minutter, hvor der blevet skrevet adskillige kærlighedsbreve, og som blev afholdt tre gange i løbet af festivalen. I alt tror jeg, at jeg havde omkring 30-40 deltagere fordelt udover de tre workshops, og der var en ret stor aldersfordeling imellem dem.

Workshops er en spøjs størrelse at afholde til et arrangement som Horsens, idet de fleste gæster ikke går direkte efter en specifik workshop, men i stedet stikker hovedet ind i værkstedsteltet for at se, hvad der foregår, og halvtilfældigt bliver del af en workshop – det var i hvert fald min oplevelse. Det betyder også, at flere af de deltagende ikke var til stede fra begyndelsen af, og vi måtte til dels gå over tid for, at de senere ankomne kunne nå at færdiggøre deres breve. Generelt synes jeg, at workshoppen var en succes, men jeg kunne godt tænke mig på et senere tidspunkt at prøve at afholde en lignende workshop i et længere format med de samme deltagende hele vejen igennem. Skriv endelig til mig, hvis du arbejder i en institution, der har interesse i et sådant arrangement.

Foruden mine workshops så fokuserede jeg også på middelalderlig kærlighed i særligt to af mine oplæg; i ét fortalte jeg om Lancelot og Guineveres kærlighedsaffære i Kong Arthur legenden, og affærens rolle i Arthurs fald, imens jeg i et andet genfortalte historien om Ulrich von Lichenstein fra middelalderværket Frauendienst. Frauendienst er en meget speciel historie om én mands ugengældte kærlighed til en kvinde af højere stand end ham selv. I sin søgen efter denne kærlighed hugger han bl.a. sin egen finger af, men allervigtigst af alt rejser han rundt i Europa til en række ridderturneringer, i rollen som Dronning Venus; en slags ridderversion af den romerske kærlighedsgudinde, og imens han bærer dette persona, tiltales Ulrich som en kvinde. Det er en meget fascinerende historie, og på sin vis kan Ulrich godt siges at være en middelalderlig drag-queen. Jeg tænker at dedikere et lille skriv til ham i fremtiden.

Institutionsformiddag

Mine resterende oplæg handlede om Geoffrey Chaucers Canterbury Tales og det humoristiske epos Ysengrimus, der handler om den grådige ulv Ysengrimus, og så den snedige ræv Reyardus, der gang på gang snyder ulven. Værket er til dels satirisk, idet ulven Ysengrimus er et symbol på grådige gejstlige, men indeholder også en hel del falden-på-halen humor, idet Ysengrimus bliver tævet, flået og til allersidst spist af en flok grise.

Ysengrimus brugte jeg også som udgangspunkt for min historiefortælling til institutionsformiddagen, hvor børn fra børnehaver og folkeskoler i Horsens, kigger forbi festivalen, inden den åbner for resten af offentligheden. Det var her en spændende udfordring at tage et middelalderværk og gøre det let forståeligt for ret små børn; de fleste deltagende er børnehavebørn. Sidste år forsøgte jeg selvfølgelig det samme, men med Gawain og Den Grønne Ridder. I forhold til Ysengrimus så betød et yngre publikum selvfølgelig, at de satiriske elementer måtte skæres fra, og at falden-på-halen humoren til gengæld fyldte mere, men derudover også de generelle karakteristika fra de kendte dyr, som ulven og ræven jo er. At fortælle middelalderhistorier til småbørn er altid en udfordring, men det er spændende, og jeg regner med, at jeg gerne vil med på institutionsformiddag næste år – medmindre min fremtidige arbejdssituation skulle komme i vejen for det.

Til at hjælpe med historiefortællingen for børn gjorde min kære Nana-Margrethe en ret stor indsats, bl.a. i at stille spørgsmål til børnene og engagere dem i fortællingen undervejs. Men det var stadigvæk lidt en udfordring, at vi havde fået et sent tidspunkt, der lå lige op til frokosten, og derfor var flere publikumsmedlemmer nødt til at gå halvvejs igennem historien. Men sådan kan det gå. Man kan ikke altid få det bedste tidspunkt eller placering til historiefortælling.

Tag på dit eget middelaldereventyr!

Foruden workshops, oplæg, historiefortælling og podcast så har jeg haft et sidste bidrag til årets festival i Horsens; nemlig spillet Krigeller Kærlighed på Markedet?, som jeg har skrevet og udviklet i løbet af sommeren. Ideindehaveren bag spillet var Martin Erik Olsen fra Horsens Kommune, og det var således også en opgave, jeg påbegyndte, imens jeg var i praktikken, men jeg har færdiggjort efterfølgende til gengæld for et honorar.

Krig eller Kærlighed på Markedet? er et spil i stil med spilbøger som Sværd og Trolddom, og det handler om et marked på et ukendt tidspunkt i løbet af middelalderens Horsens. I spillet skal man først finde noget at drikke, noget at spise og et sted at overnatte, hvorefter man kan søge enten krigen eller kærligheden. Den generelle ide var, at spillet kunne inspirere til oplevelser på festivalen, samtidigt med at det kunne formidle middelalderhistorie på en underholdende måde. Spillet repræsenterer på ingen måde en helt autentisk udgave af middelalderen, men læner imod røverhistorier og sjov med en del historiske elementer.

Det er ganske gratis at spille og forbliver tilgængeligt på internettet, selvom årets festival nu er overstået. Hvis man skulle spille det, er man meget velkommen til at give mig konstruktiv kritik enten i kommensparet på spillet, her på bloggen eller via mail til Middelalderlig@gmail.com

Jeg har udviklet spillet med den gratis software Twine, og der er omkring 20 forskellige slutninger på spillet baseret på de beslutninger, man tager.

Bispen kan ikke li…

Men nok om min egen involvering i festivalen; jeg har selvfølgelig også haft lidt tid til at more mig i år! Som altid har jeg været afsted i selskab med gode venner (dog uden min bror denne gang, da han var til søs), og vi har fået oplevet lidt af hvert. Jeg har selv købt et sæt af historisk inspirerede spillekort fra senmiddelalderen, jeg har fået drukket både god øl og mjød, heriblandt et besøg forbi Une Mjøds bod, og så har jeg ikke mindst været til koncerter.

Mine gode venner og jeg er jo blandt dem, der jævnligt siger, at Horsens Middelalderfestival er vores Roskilde, og hvad er Roskilde uden god musik? Som altid har jeg været til både Moro, Almune og Ramashang koncerter – men jeg var særligt spændt på at høre Mia Guldhammers nye orkester Guldganger, efter hun ikke længere er del af Virelai (og ligeledes høre Virelai med en nærmest ny besætning). Guldganger har Mia stiftet sammen med Morten Musicus og Christian Mohr Levisen, og selvom det er i samme kategori som Virelai, så synes jeg absolut, at det var en anden koncert oplevelse. Der er fortsat tale om fortryllende ballader, som aktivt inddrager publikummet, men et andet valg af sange, lidt legen med brugen af instrumenter og ikke mindst et større fokus på religion resulterede i et andet udtryk. Som vi drøftede det i Middelalderligs afsnit om kristendom, kirke og klosterliv i middelalderen, så er der for mange en slags berøringsangst forbundet med at portrættere middelalderens stærke kristendom, som også er at finde blandt flere af landets middelalderorkestre. Men ønsker man at portrættere noget autentisk middelalderligt, så kan man nærmest ikke komme udenom kristendommens tankeunivers, og det skinnede klarere igennem hos Guldganger, end det plejer at gøre det hos Virelai. Det var en så stor fornøjelse at høre Guldganger, at jeg tog til to af deres koncerter.

Med det sagt er Virelai dog også et orkester, som jeg endnu har kært, og som passende fik lov til at demonstrere sin nyeste forvandling til det brag af den jubilæumskoncert, der blev afholdt lørdag aften på festivalen. Her optrådte både Almune, Moro, Virelai og Ramashang på skift indendørs på en scene og med tilsluttede mikrofoner og højtalere som til en rigtig rockkoncert. Virelai var til stede i sin såkaldte ”All-Stars” version, hvilket betyder, at både Mia og Morten spillede med, selvom de ikke længere er del af orkesteret, samtidigt med at orkesteret nyere medlemmer også deltog. Det var således spændende både at se f.eks. Mia og orkesteret nye sangerinde skiftes til at opføre de klassiske Virelai numre, og det kunne godt tyde på, at orkesteret har en lys fremtid i møde med det nye talent, de har fået ombord som Mia og Mortens erstatninger. Jeg mistænker også, at f.eks. Mia og Morten var med til jubilæumskoncerten, fordi der ikke var plads til både Virelai og Guldganger på programmet, og det ville jo nærmest have været skandaløst ikke at have de to med til jubilæumskoncerten.

Middelalderlig redaktionen i godt selskab til aftenkoncerten.

Generelt var jubilæumskoncerten en stor succes fra den indledende kammersang ved Almune til Ramashangs energiske finale, men et personligt højdepunkt for mig må være, da Moro opførte det nye nummer; ”Bispen kan ikke li…”, som var både catchy, sjovt og festligt. Det var så tæt på middelalderrock, som man kan komme, og som en vedholdende ørehænger har jeg nu gået og nynnet melodien i to dage. Det tilføjede blot til oplevelsen, at man næsten skulle tro, Moro havde skrevet sangen, imens de ventede på at gå på scenen, da Bjørn-Morten måtte synge ud fra en et lille sammenfoldet stykke papir med sangteksten på.

Det var en skøn måde at slutte årets festival af på, og vi i Middelalderlig redaktionen havde bare en fest. Tilbage er der vel kun at sige; tillykke med de 30 år til Horsens Middelalderfestival! Må der komme 30 mere.

Apropos kristendom og historisk autenticitet, så se lige den frisure, som min ven Anders fik lavet til festivalen