Fremtiden for Pirates of The Caribbean

Det er Scrum, hvis I skulle
have glemt hvem han
er.
I går så jeg et Pirates of the Caribbean maraton sammen med nogle af mine venner, og det fik mig til at tænke over seriens fremtid. Det er nemlig allerede annonceret, at der vil komme en femmer og en sekser. Femmeren vil hedde Dead Men tell no Tales, og kommer i biograferne i 2016. Sekseren er stadig kun annonceret. Både Jack, Gibbs, Barbossa og Scrum kommer med i femmeren, men det er stadig meget uklart hvad den vil handle om. Jeg har læst noget om at det bliver noget med, at en spøgelses pirat er efter Jack, for at få hævn over noget, der skete mellem spøgelses piratens bror og Jack. Spøgelses piraten hedder vist Captain Brand, og jeg læste også at han ledte efter en magisk trefork. Jeg ved selvfølgelig ikke om det er sandt, men det lyder som et ret interessant plot, som jeg tror kan virke. Jeg tjekkede også imdb for at se hvilke andre karakterer, der vender tilbage. Det meste af hvad der stod, var bare rygter, men det var nogle ret spændende rygter. Der stod at der var rygter om, at der ville vende flere karakterer tilbage. Der blev
nævnt både James Norrington (det er fantasy, han kan godt være med igen), Marty (ham dværgen), Ragetti (klamme øjefyr), Pintel (klamme øjefyrs ven) og Captain Teague (Jacks far). Jeg håber at de alle kommer med igen, men jeg var dog lidt ærgerlig, over at der ikke stod noget om Cotton (ham med papegøjen). Jeg glæder mig vildt meget til Dead Men Tell No Tales, og jeg håber den bliver lige så god som resten af serien. Jeg er glad for at On Stranger Tides, ikke var den sidste. Jeg synes at den lagde meget op til en efterfølger, og jeg synes at serien sagtens kan holde til et par film mere. Der er så stadig hele to år, til jeg finder ud af om det var en god ide at fortsætte serien. En sidste ting. I den næste film, vil jeg virkelig gerne have at Jack siger "you will always remember this day, as the day you almost caught Captain Jack Sparrow" mindst en gang (men gerne flere).

Kommentarer