Mere Pen and Paper

I går aftes var jeg til Pen and Paper aften på min skole igen. Scenariet var faktisk blevet udsat rigtigt længe. Vi var stort de samme som i November, bortset fra at hverken den anden Valdemar eller min lillebror var der. I stedet fik en ny spiller, som var en pige. Det lyder umuligt, men det skete. Måske er verden ved at gå under. Bare for sjov. Det er bare ikke så tit, at man hører om en pige til Pen and Paper. Vi spiste også snøfler i den anden Valdemars ære (det er en tradition han har, om at man spiser snøfler når der slås 1).
 Vi spillede endnu engang i mit univers Mortlan. Denne gang drog de til ø riget Latynia, hvor de jagede en spion, som havde information, der var farlig for dem. I November havde de nemlig forhindret et plot om at starte en krig, og spionen ville fortælle plottets skaber, at det var dem, der havde ødelagt det og myrdet hans agent i Frigusheim. Spillerne fik uskadeliggjort spionen i løbet af et langt scenarie, hvor de undervejs lavede en masse ting. Det involverer en tvilling fødsel (nissen fra sidste gang), en drikkekonkurrence, mord, køb af 130 flasker rom og en fiskekutter, en kamp imod en basilisk og en besværlig sejltur. Det var sjovt, men til tider var det også besværligt at være Gamemaster/Spilmester. Det er ikke de mest samarbejdsvillige spillere, jeg har med at gøre, men sådan har det aldrig været for mig. Jeg har været Spilmester til mange ting og i mange år, og jeg er vant til det. Det sjovt nok at få lidt udfordring, og de giver mig virkeligt noget.
Der var også en del racisme inkluderet. To af spillerne (Kristian/ham med hatten og Veronika/pigen) spillede en race, der hedder Ashas. De er helt grå og mange folk kalder dem askefolk eller askefjæs. Der var en del (både ingame og ofgame diskussioner) om Ashas racisme. Det førte både slåskampe (ingame). En af de andre spillere især (Anders, i ved, ham der gjorde nissen gravid) foretrækker en anden race, som jeg har lavet, kaldet dosnerne. Dosner er små, gule og har spidse ører. De er meget nysgerrige elsker eventyr, og de er meget hyperaktive. De er gode tyve. Jeg må indrømme, at det var underholdene og rart, at se, at folk kunne lide mine racer, og at de faktisk gik så meget op i dem. Det gav mig lidt mere tro på, at jeg måske en dag kan blive forfatter (som jeg gerne vil være).

I løbet af aftenen så vi også lidt Doctor Who imens vi ventede på resten af spillerne, og jeg opdagede en ny måde, at bære kappe på
Vi så ikke noget til spøgelset, men jeg fik dog dette mistænksomme billede. Det er ikke overnaturligt, men det er sjovt.