Pjæk og Læs I Morgen Bliver Bedre

Jeg har længe været glad for historisk fiktion, ofte på tværs af utallige tidsperioder, dvs. uanset om vi taler om middelalderen, antikken, renæssancen, 1800-tallet osv., men det er en svær betegnelse at slå fast. Historisk fiktion opfattes ofte ikke som én genre, men en bred betegnelse, der kan rumme mange forskellige genrer; komedie, tragedie, socialrealisme, absurditet og eller overlappe med spekulativ fiktion som sci-fi og fantasy. Selvfølgelig kan man også tale om ”den historiske roman” som genrebegreb, men her begiver vi os ind på et lidt ældre teoretisk grundlag, i forhold til, hvad der ofte bliver praktiseret nu om dage. Er man interesseret i dette emne, vil jeg foreslå teoretikeren György Lukács og hans bog om Den Historiske Roman, og jeg tror, dette emne godt kunne fortjene sit helt eget indlæg engang, men for nu vil jeg ikke dykke dybere ned i det. Pointen med denne indledende bemærkning er, at jeg er meget begejstret for historisk fiktion, både som læser, men også på et teoretisk plan. Det interesserer mig særligt, hvordan kreative mennesker vælger at tolke og præsentere specifikke aspekter ved fortiden, og hvordan disse altid spejler deres egen samtid på den ene eller den anden måde. Vi tilgår altid fortiden ud fra vores egen tids forståelse og interessepunkter; hvad der er interessant i nuet, står skarpere frem, når vi betragter fortiden. Dette er også være en af årsagerne til, at der ofte er radikal forskel på individuelle fiktionsfortolknininger af det samme historiske stof.

Danmarkshistorien har flere ikoniske monarker, som jævnligt bliver nyfortolket i populærkulturen og i historieskrivningen; heriblandt Christian den Fjerde, Margrethe den Anden og Valdemar den Store. Dette er skikkelser, som, på godt og ondt, har sat deres præg på landets historie, og som sidder godt fast i den kulturelle bevidsthed. Men ofte finder man mindst lige så spændende skikkelser, når man betragter kredsen omkring monarken. Hvem hvisker i magtens øre? Hvem er med til at styre den retning, som nationen går imod? Og hvilke dramaer og konflikter udspiller der sig på selve hoffet?

Taler vi om politiske intriger og hvisken i kongelige ører, findes der næppe nogen mere berømt figur i Danmarkshistorien end Christian den Syvendes personlige livlæge; Johan Friedrich Struensee. Født i 1737 i Tyskland og død ved offentlig henrettelse i 1772 i Fælledparken i København; Struensee opnåede meget i sit 35-år lange liv. Han er kendt som både politisk reformator og tragisk elsker af den unge dronning Caroline Mathilde, Christian den Syvendes hustru, og utallige gange er han blevet fortolket i både romanform, på film (bl.a. spillet af Mads Mikkelsen i En Kongelig Affære) og i teatret, men gennem det seneste årti også som tegneserie i trilogien I Morgen Bliver Bedre, hvoraf tredje bind udkom i maj 2025. Men hvad kan en tegneserie version af fortællingen byde på, som skiller sig ud fra de tidligere fiktionaliserede udgaver, og hvad er det netop ved Struensee, der har fascineret og draget forfatteren til trilogien; Karoline Stjernfelt.

Jeg har været så heldig, at jeg har fået lov at stille Stjernfelt selv disse spørgsmål i et afsnit af Pjæk, kulturprogrammet hos Aarhus Studenterradio- og Podcast. Som tidligere chefredaktør har jeg været en del involveret i programmets begyndelse og drift, og jeg er glad for, at netop dette har været min allersidste udsendelse ved studenterradioen. Her har jeg fået rig mulighed for virkeligt at nørde et emne, som jeg har meget kær.

Hvis man er til tegneserier, er I Morgen Bliver Bedre et oplagt bud til den dramatiske sommerferielæsning i en dybdegående, men overskuelig længde. Er man som udgangspunkt ikke til tegneserier, kan I Morgen Bliver Bedre i stedet være et oplagt bud til et værk, som måske kan få dig på andre tanker. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg personligt er stor fan og har været det længe, inden jeg lagde planer om produktionen af denne udsendelse. Dette er ikke ment som en anmeldelse, da der eksisterer rigeligt af disse derude, men en invitation til at reflektere over historisk fiktion som koncept og til at dykke ned i Stjernfelts overvejelser bag trilogien.

Er man interesseret, skal man være meget velkommen til at høre interviewet her!

At foretage dette interview med Stjernfelt og virkeligt dykke ned i spørgsmålene om historisk fiktion (i relation til andet end det Middelalderlige) har givet mig blod på tanden, og jeg går nu med en ivrig, men sandsynligvis for ambitiøs drøm om at udvide med et ekstra og mindre podcastprojekt, kun omhandlede historisk fiktion. Jeg har allerede drømt mig til navnet Fiktiv Fortid, men jeg kan ikke love, at det nogensinde vil blive realiseret. Under alle omstændigheder har jeg fået mulighed for at lave en slags pilotafsnit med denne udsendelse af Pjæk, og det i sig selv har gjort mig glad.

Afslutningsvist vil jeg blot nævne, at jeg har modtaget et presse eksemplar af det tredje bind af I Morgen Bliver Bedre, i forbindelse med produktionen af Pjæk-udsendelsen.