Små nyheder og Rygter om kommende film fra Imdb

Hej. Nu er sommerferien snart ovre. Men før den er, vil jeg gerne skrive noget mere på min blog. Kender I det når man lige skulle tjekke noget på Imdb og pludselig har man læst om en massende kommende film. Sådan en oplevelse har jeg lige haft. Jeg sad og kiggede på noget om de nye Star Wars film. Men så snart jeg rullede ned på listen over skuespillere, fik jeg et chok. For på listen stod der øverst Harrison Ford og Mark Hamill, altså dem der spillede Han Solo og Luke Skywalker i de oprindelige film. Jeg tjekkede videre og så at der også var de skuespillere som spillede Lea (nu hed hun Solo til efternavn), Lando og C-3PO. Det var dog alt sammen rygter læste jeg bagefter, men jeg håber de er sande.

Efter det tænkte jeg at jeg lige ville tjekke hvilke film Harrison Ford egentligt havde været med i (selvfølgelig kender jeg Indiana Jones). Så læste jeg på hans Imdb side at de også laver en ny Indiana Jones. Der blev jeg dog lidt bekymret. Jeg synes at de tre første film var rigtig gode, men jeg tænker også at der må være begrænsninger på hvor længe de kan lave Indiana Jones film. Den sidste film ligger ikke ligefrem op til en femmer. Den slutter trods alt med at Indi bliver gift og jeg troede at der var en måde at sige "og han levede lykkeligt til sine dages ende på". Men det var nok bare mig der misforstod noget. Men når de nu laver en ny film, vil jeg have at de gør to ting med den. De skal lave den en værdig efterfølger og den skal være den sidste.

Da jeg havde læst det, tænkte jeg om der mon var andre gode film serier, som de laver flere film i. Så fik jeg hurtigt søgt Pirates of the Caribean 5. Der var mit resultat også vældig t overraskende. Det viser sig at de ikke bare laver en femmer, men også en sekser. Der vil jeg igen sige dette, lad sekseren være den sidste. Pirates of the Caribean er nogle rigtigt gode film, men igen der er grænser. Desuden vil jeg gerne have at Will og Elizabeth er med i den sidste film. Måske (I må ikke blive vrede over det jeg skriver nu) dør Jack i den sidste og så bliver han hentet af Will i slutningen. Det var faktisk hvad jeg troede der ville ske i film nummer fire.

Det var så det, det var det jeg ville skrive om dag.

Hele Broderskabet spiste Sandwich.
Undtagen Sam, han var Ham.

Kommentarer