The Kane Chronicles og Sly 4

I dette blog indlæg vil jeg starte med at for om bog serien Kane Chronicles. Som jeg måske har nævnt før, er jeg stor Percy Jackson (bøgerne) og Heroes of Olympus fan. Da jeg var i skotland sidste år, købte de første to heroes of Olympus bøger. Da jeg havde taget dem, så jeg at der var tre bøger for tos pris. Jeg kiggede hurtigt bog reolen igennem. Ført så jeg Twillight (aldrig i livet) som jeg sendte hadefulde blikke, så så jeg nogle af Tolkiens værker (der blev jeg glad) og så så jeg den. Kane Chronicles 1 af Rick Riordan (forfatteren til Percy Jackson og Heroes of Olympus). Jeg købte den  og læste den to dage senere (da jeg var færdig med de to Heros of Olympus). Den var god, ikke ligeså god som Percy Jackson, men god. Siden hen har jeg købt resten af serien og de er alle sammen gode. Bøgerne handler om Egyptisk Mytologi, det er dog ikke halvguder ligesom i Percy. Ligesom i Percy er alle guderne (og dæmoner eller andre skabninger) blevet moderniseret lidt. Nogle af guderne kører i biler, imens andre går i jakkesæt. Bøgerne er sjove, lærerige og spændene. Rick har også talt om at lave en serie om Nordisk Mytologi. Jeg håber virkelig at han gør det ordentligt. Vi ved jo alle hvordan det gik sidste gang nogle amerikaner prøvede at gøre noget i den retning. Jeg siger ikke at Thor er en dårlig film, jeg siger at de skulle have læst noget mere og Nordisk Mytologi inden de gik igang. Jeg vil ikke være racistisk men Heimdal var kendt som "den hvide as" i de oprindelige myter" og jeg husker ikke at der var nogle samuraier i Nordisk mytologi. Jeg håber at Rick gør det bedre.

Så er det Sly 4s tur.
Er det nogle andre end mig der kan huske Sly serien. Jeg elskede de spil da jeg var mindre. Jeg har brugt timevis på at løbe rundt i de spil, klatre og stjæle mig vej til succes. Det er noget tid siden at jeg hørte at det fjerde var kommet ud, men selvom at jeg gerne ville prøve det, købte jeg det aldrig. Det behøvede jeg heller ikke, da en af mine venner lånte mig spillet. Jeg var rigtig glad, det var lidt ligesom at møde en gammel ven. I dette spil var det tidsrejse der var temaet og det tilføjede lidt Doctor Who. I dette spil skulle man ikke bare styre den gamle bande, men også Slys forfædre og en femte person som jeg ikke vil nævne. Det var anderledes med så mange karakterer, men også sjovt. Det eneste som var en lille smule irriterende ved det, var at der ikke var så lang tid til hver karakter. Det var et godt (serien er jo nærmest en børnevenlig version af Assassins Creed) spil. En lidt anderledes ting ved spillet, var at grafikken var ændret. Spillet var fyldt med velkendte ansigter fra de forrige spil og jeg vil sige at hvis du var (ligesom mig) en fan af serien engang, så vil jeg sige at du skal prøve spillet, bare en gang.

Hele Broderskabet brugte blade
Undtagen Boromir han havde toilet papir.

Kommentarer