Captain America - Civil War forpremiere

For første gang nogensinde i mit liv har jeg set en film ved forpremieren. Jeg sidder og skriver dette indlæg i en bil på vej hjem fra biografen, så jeg kan fortælle om filmen i god tid, og med det mener jeg en dag før jer andre. Tag den, folk som ikke er ligeglade!
Men til selve filmen... Jeg mener Spiderman, for Spiderman var noget af det bedste ved filmen. Han var selvfølgelig ikke det eneste gode i filmen, meeeeeen nu er jeg trods alt lidt af en Spidey-fan, så nu skal I høre, som Tienesh lige sagde til mig. Det er min risædende store ven af klanen McÐonald. Denne film præsenterede en fuldstændigt forbløffende Spiderman med lige nok tid til at give et indtryk. Han var forbløffende sjov og seriøs på samme tid.
Resten af filmens karakterer var også fremagende både nye og gamle. Skurken var lidt underudviklet, men det er Marvel, og det var okay, for han var ikke særligt vigtig. Jeg elskede dynamikken mellem "heltene", og konflikten mellem Stark og Rogers var yderst interessant. De mange karakterer blev håndteret bedre end i Ultron. Jeg gik ind til filmen som Team Stark af ideologisk årsager og gik ud som Team Spidey... Nej helt seriøst. Jeg er stadig Team Stark i princip, men begge sider blev fremført respektfuldt, og der endte ikke med at være en såkaldt ond side. Humoren var heller ikke for meget ligesom Ultron. Her var den reduceret til en passende mængde. Jeg er spændt på, hvad Marvel gør efter denne film, for meget ændres af den. Jeg håber personligt ar se mere Wakanda og Spiderman fremover og mindre Thor af årsager, jeg ikke orker komme ind på, da jeg skriver dette på en iPad og har ondt i fingrene.

Ps. Jeg lovede at spoile soundtrackets kvalitet. Det var okay.
Pps. Fortællinger fra Mortlan er på vej
Ppps. Gandalf gjorde denne ps ting, og jeg kan aldrig stoppe
Pppps. Filmen var virkelig god, eller har jeg sagt det
Ppppps. Ant-Man!

Kommentarer