Endnu mere Witcher (fordi Witcher) - Time of Contempt og Hearts of Stone + Vidnet

Ja... nu vi jeg skamrose Witcher serien yderligere, og dette blogindlæg er udelukkende dedikeret til dette.

Time of Contempt

Nu har jeg så fået læst min tredje withcher bog (anden i hovedserien) Time of Contempt. Endnu en gang er det fængende fortælling af Andrzej Sapkowski (jeg håber, jeg stavede det rigtigt) om Geralt, Yennefer, Cirilla og Dandelion. Den er dog mere fokuseret denne gang, hvilket jeg også håbede på, og historien drejede sig i dette tilfælde mere om politik blandt magikere end uhyrer, hvilket jeg egentligt ikke havde et problem, da bogen gjorde det godt. Time of Contempt handler også især om de forskellige karakterers forhold lige fra Geralt og Dandelions venskab til Yennefer og Ciris mentor-lærling forhold. Dette giver et bedre indblik i karakterene, hvilket jeg godt kan lide, og samtidigt tilbringer bogen en smule tid hos "The White Flame Dancing On the Graves/Barrows of His Foes", hvilket er meget godt. Samlet set kunne jeg godt lide det meste af bogen, men jeg syntes, at slutningen var lidt for brat.

Hearts of Stone (heldigvis ikke Heartstone... Gwent er bedre)

Så har jeg også fået spillet den første DLC til Witcher 3 - Wild Hunt, der hedder Hearts of Stone. Det er en fremragende DLC med en ny historie på mellem 10 og 20 timer. Det er virkeligt en fremragende DLC, hvor nærmest hver evigt eneste mission føles som en unik opgave, og historien har ingen irriterende fetchquests. Den har samtidigt nogle meget interessante karakterer og koncepter, men den er ikke udelukkende perfekt. Det nye runesystem, der tilføjer langt mere avancerede og komplicerede runer, er dog rimeligt skuffende. Man skal betale en formue i spillet for at overhovedet få det til at virke, og så ender effekterne med at være kedelige, og hele missionen ender som et spild af tid og penge. Men ellers er Hearts of Stone helt vildt god.

Og så er VLAD FILMS nyeste film ude og kan ses nedenunder. Lad venligst være med at kritisere den for meget.

Kommentarer