søndag den 25. september 2016

Dværge #31 Nyt Håb

#31 Nyt håb

15. Xen 1076AA nogle timer uden for Braldirborg
”Naturen kalder” mumlede røveren til sine kammerater, rejste sig op og gik væk fra deres lille lejr hen mod træerne. De havde slået lejr i en lille lysning i skoven, og deres bål var den eneste lyskilde under stjernerne i denne del af skoven. Nogle af mændene havde ment, at det var for risikabelt at slå lejr så tæt på Braldirborg, men deres leder, Torben Kræmmerslagter havde sagt, at det nok skulle være helt sikkert. ”Vi er tættere på landevejen” havde han argumenteret ”og derfor tættere på bytte”. Røveren åbnede bæltet og trak bukserne ned, da han nåede frem til træerne. ”Ahhh...” sukkede han tilfreds og skulle lige til at trække op i bukserne igen, da en pil pludseligt dukkede op ud af den blå luft og begravede sig i struben på ham, men ingen af røverne i lejren hørte noget, da han var gået væk fra dem. ”Og det var en” hviskede Za-Sien selvtilfredst omkring halvtreds meter derfra ved synet af den faldne røver. ”Hvad gjorde du det for?” hvæsede Trak til højre for ham ”det var ikke en del af planen”. ”Han var isoleret” svarede Za-Sien ham gnavent igen ”ingen af de andre hverken så eller hørte noget”. ”Men hvis der var gået galt” fortsatte Trak ”hvad hvis Manwe og Bruntop var blevet opdaget, hvad så?”. ”Shhh” hvæsede Za-Sien pludseligt, da en af røverne pludseligt rejste sig op for at tjekke på sin kammerat ”så for Køter...”. Trak sendte odderen et vredt blik, og så begyndte de begge at snige sig langsomt frem mod lejren. De var nået cirka halvvejs derhen, da bålet pludseligt voksede til den tredobbelte størrelse. Flere af røverne udstødte chokerede råb af rædsel, da nogle af dem blev fanget i flammerne. ”Trolddom” var der en af, som råbte, hvorefter han satte i løb fra lejren. Flere fulgte hans eksempel, og til sidst var der kun håndfuld tilbage. ”Fjolser!” råbte Torben Kræmmerslagter og løftede sin økse ”det er ingen trolddom. Kun en smule alkymi. Man kan lufte det på ilden”. Det faktum lod dog ikke til at berolige hans mænd. Flammerne døde hurtigt ud, men hvor de havde været, stod nu en elver med et tohånds sværd i stedet for. ”Hvad i...” nåede en af røverne lige at udbryde, før Manwe huggede ham ned, hvor han stod. Samtidigt fløj endnu en af Bruntops miksturer gennem luften, men denne ramte Torben i stedet for bålet. Han brød pludseligt ud i brand og sprang i stor smerte ned på jorden, hvor han begyndte at rulle rundt. ”Det var vores tegn” hviskede Trak ”hvor vi indgår i planen i stedet for at handle kaotisk”. Za-Sien sendte ham et irriteret blik og affyrede en række pile, samtidigt med at Trak sprang frem og stak en kniv i den sårede Torben. ”Sådan” sukkede Manwe, da den sidste røver var faldet ”den var den bande. Jeg er godt nok sulten. Lad os komme tilbage og få noget at spise”.

Samtidigt på Smedens Datter i Braldirborg
Kroen var fuldstændigt pakket med gæster, hvoraf størstedelen var enten havnearbejdere eller rejsende sømænd. Kroens placering nær havnen lokkede mange kunder til derfra, og da først Faros havde fået renoveret den gamle kro og åbnet den igen, var mange af de gamle stamkunder vendt tilbage. ”Jeg kan ikke huske, hvor længe det har været, siden jeg bare sad på en kro og slappede af” sagde Tsyseria afslappet med et smil om munden ”du havde ret. Det var en god ide at komme herop til aften”. Monolo, der ligesom hele den forrige uge fungerede som barmand, sendte hende et smil, samtidigt med at han tog imod betalinger for nogle måltider mad. ”Tugy, Snothvalp” råbte han muntert ”fiskesuppe til bord fem hos den venlige besætning fra Blæstens Øer”. Den lille dværgpige og ashas-drengen, som Faros havde ansat på kroen sammen med flere andre af de hjemløse, skyndte sig straks hen for levere maden. ”Selvfølgelig var det en god ide” smilte Monolo til Tsyseria, som sad på en stol ved siden af ham ”du havde brug for noget frisk luft”. Tsyseria gengældte hans smil. ”Man skulle ellers tro, at alle gåturene med Blækblink ville være mere end frisk luft nok?” lo hun. Monolo viftede bare med hånden og rystede på hovedet. ”Gåture, pfff..” sagde han ”det er ikke sand frisk luft. Den rigtige slags kan kun fås på en fyldt krostue, hvor folk sidder og snakker, spiser, drikker og synger”. ”Jeg kender ellers nogle folk, der ville argumentere for, at den slags slet ikke er frisk luft” svarede Tsyseria ham igen med endnu et smil. Monolo rystede endnu en gang på hovedet. ”Folk ved slet ikke noget” sagde han ”for at kunne få frisk luft, skal den helst være fyldt med kultur. Jeg ved ikke, hvad det er for nogle folk, du lytter til, men de virker altså ikke særligt fornuftige”. ”De kaldes læger” svarede Tsyseria ham igen, og så lo de begge hjerteligt, netop som kroens hoveddør gik op. Ind trådte en lav skikkelse klædt i en mørk kåbe, som i nogle få, men lange skridt trådte hen til bardisken. ”Hej, mit navn er Monolo Mortus” hilste Monolo Mortus ”hvad skulle det være?”. Den fremmede trak sin hætte tilbage og afslørede sit gobling ansigt. ”Jeg søger Trak-Nal-Tox” sagde han ”jeg fik at vide, at han kunne findes her”. ”Det er også ganske rigtigt” svarede Monolo ”men han er ude i øjeblikket. Du kan vente på ham, hvis du vil”. Det så slet ikke ud til at gøre goblingen tilfreds. ”Jeg er her i et ret påtrængende ærinde, der ikke kan vente” sagde han ”jeg er nødt til at se Trak-Nal-Tox lige nu. Det er angående Elementernes By”. Ved det navn blev Tsyseria pludseligt helt bleg. Det bemærkede Monolo straks og sagde så til goblingen ”det er meget muligt, men han er ikke til stede i øjeblikket. Sæt dig og vent på ham. Jeg kan ikke pludseligt trylle ham frem”.


”Sagde han noget andet end det?” spurgte Marintra. Hun befandt sig med Faros i deres nye hovedkvarterer under kroen i planlægningsrummet. ”Ikke meget andet” svarede Faros ”ikke noget vigtigt i hvert fald. Jeg tænker, at vi først og fremmest må finde ud af, hvad mechai betyder”. ”Ja” svarede Marintra bekymringsfrit ”det må vi vel. Mon ikke dine spioner kan finde ud af noget?”. ”Det er jeg ikke sikker på” svarede Faros tøvende ”jeg skal nok prøve, men mit netværk er stadig ganske begrænset, og jeg har ikke råd til at investere yderligere i øjeblikket. Jeg var nødt til at anskaffe os en fast indtægtskilde og et skjulested”. ”Det forstår jeg godt” svarede Marintra ”men mon ikke nogen af dine duer kan finde noget?”. Faros trak på skuldrene. Marintra havde været i så godt humor, siden hun kom tilbage, at han ikke ville ødelægge det, men indtil videre havde deres søgen efter en forklaring på ordet mechai eller navnet Gwora været håbløs, og han tvivlede stærkt på, at det ville ændre sig lige foreløbigt. ”Du behøver altså ikke bekymre dig så meget” forsikrede Marintra ham muntert ”Bageren er under lås og slå, og som du siger, så sagde han selv, at denne Gwora ikke ville dukke op lige foreløbigt. Jeg tror ikke, vi behøver bekymre os lige nu. Vi er endeligt blevet givet et pusterum, og det synes jeg, vi skal nyde. Nå, nu må de andre snart være tilbage, vil du ikke med op?”. ”Lige om et øjeblik” sukkede Faros ”jeg skal lige have en læst en rapport igennem fra Dolun”. ”Åh mand” smilte Marintra. ”Åh mand” bekræftede Faros.

 Første Afsnit                    Forrige Afsnit                                                            Næste Afsnit