Af Anders Winther
Advarsel: Følgende er ikke skrevet af Fantasy Nørden, men hans ven der i sin tid spillede Køter til bordrollespil, og en sen aften fik overtalt spilmesteren til at lade ham skrive denne serie. Den indeholder sandsynligvis mange bandeord og grimt sprogbrug og ville indeholde flere, hvis ikke nørden havde fjernet de værste. Ydermere så er Anders mellemnavn ikke Gabriel, uanset hvor mange gange han påstår det.
“Noget nyt fra eftersøgningen, kommandør?”
“Nej hr., de var der ikke”
“De må have vidst vi kom, så meget er åbenlyst.”
Solen skinnede højt på himlen, og stanken af kød havde spredt sig i det varme lokale.
“Så burde Deres ben være godt igen” Splidar rejste sig og lagde sine urter tilbage i tasken.
“De skal have en stor tak, det har været mig yderst profitabelt at alliere mig med Dem, min gode herre” Maegor rejste sig langsomt og tog nogle varsomme skridt hen mod vinduet.
“Det går skam begge veje, det er mig en ære at assistere Deres høje fyrste i kampen forude”
Maegor så ud af vinduet på den oplyste by, røgen fra havnen var nu for længst gået ud, hans Blå Riddere havde begyndt deres march tilbage.
“Kampen er allerede begyndt, den er startet lige her. Disse terrorhandlinger kan ikke ignoreres, Dairon må findes og bringes til mig”
Troldmanden tog et par skridt mod vinduet, han blik blev fanget af den lille hærskare, som hullede ind ad porten.
“Fine mænd, nok de fineste jeg har set i mine dage.”
“De skal bringe os fred, kan du mærke det, Splidar? Disse mænd skal bringe os ind i en ny alder med fred, ligesom Fremtidens Ordensbringer skulle havde gjort i sin tid”
Troldmanden lagde hånden på Maegors skulder.
“Jeg kan blot læse historierne, jeg kan ikke begribe, hvordan det måtte havde været dengang. Efter alt det med Joan Le Fay, slaveri og krigen det førte til.”
Maegors blik blev fjernere
“Du skulle have set det, jeg fejrede det med min far og kejseren selv. Den glæde der var i vor verden, jeg kan ikke beskrive, hvordan det kunne påvirke sådan en ung en som jeg.”
Talen blev afbrudt af et kort suk.
“Jeg har igennem min levetid oplevet slaveriets storhed og fald, blot for at kunne opleve en ny storhedstid for slaveejere. Jeg agter ikke at lade det fortsætte”
“Det kommer det heller ikke til, med vor nye hær, en samlet tro og et fælles mål. Vi kan gøre en ende på Det Angloriske Imperium, du og jeg sammen.”
“Det håber jeg inderligt, Splidar, for vore børns skyld, for Mortlans skyld. Og det beklager mig, at det må starte med at sætte Dairon ud af spillet”.
Kommentarer
Send en kommentar