mandag den 11. september 2017

Fortællinger fra Mortlan #25 Sigmund Evig-Dømt


#25 Sigmund Evig-Dømt

”Sigmund Evig-Dømt er en udbredt folkefortælling om en nordisk mand ved navn Sigmund, en lejesoldat, svindler og en skamløs tyv, som stjæler en øjensynlig værdifuld krystal fra en gammel kvinde, fordi ”den skinnede sådan”, hvorefter han forbandes af kvinden, der viser sig at være Kragekonen i forklædning. Hans straf bliver, at hans skal lide over et tusinde forfærdelige skæbner. ”Aldrig ældes, men altid dø” som en af sangene formulerer det. For det er primært via sang, at Sigmund fortælling er blevet videreleveret, selv hvis nogle individer flere gange gennem historien har påstået at løbe ind i den Evig-Dømte.”

Fortæller: Kvad med ukendt forfatter og et utal af forskellige melodier samt senere fortolkninger i folkesange.
Oprindelse: Myten opstår ca. 750FA (midtvejs gennem den første alder), men kvadets oprindelsesår er ikke erindret.

Kom her, og hør, mine gæve godtfolk
Kom, og lyt til den sande fortælling
Om manden hvis hjerte ofte mødte en dolk
Om manden der stjal fra en gammel kælling

Hans navn var Sigmund, den snu, den listig’
Klædt i grønt med sort en hat og et venligt smil
Fra enhver han stjal, han var altid dristig
Dengang han var evig heldig, undveg hver en pil

Men én forbrydelse hans skæbne forseglede
Snedigt og lumsket han udvalgte en gammel kone
Fra hende en skinnende, smuk krystal han negled’
Men gerningen blev straffet, han fik en gæld at afsone

”Aldrig skal du ældes, men altid og evigt vil du dø
Et tusinde skæbner vil ej være nok, din elendige kanalje
Du tølperiske tyv, dine mange fjender skal snart stå i kø
Forbandet være du, der skal bære døden som en medalje

Dit trofaste sværd vil fremover aldrig vige fra din side
Se det dog ikke så muntert, for tyven vil nu frygte striden
Hver gang du det trækker, skal du komme til at lide
Igen og igen du vil falde, og det vil fortsætte gennem tiden”

Allerede den aften mødte Sigmund Amalosh for første gang
Den listige svindler snød i spil og blev stukket med en kniv
Om morgen han vågnede, men fik kort efter knust hovedet af en tang
Døden blev snart hans kendte ven, idet hans forlod liv efter liv

Der fandtes intet skjul for Sigmund, for buer intet læ
Engang han lige præcis overlevede en salve i ryggen
Hvorefter en gut ved navn Hvad kastede en kniv i hans knæ
Altid han kom tilbage, selv når der ikke var magi i bryggen

I frygten for smerte flygtede Sigmund til skoven
Her søgte han at finde fred, at leve bare en enkelt dag
Han var træt af landet, en bonde havde most ham under ploven
Men i naturens rige blev han mødt af én, som ikke fandt ham svag

En hornet, pelset minotaur, en prægtig vogter og kriger
Mødte Sigmund muntert i skoven og kløvede hans krop
Mens den mægtige modstander ler, Sigmund kun skriger
Snu en fjende, forbandelsen kendte, tog ham til sin bjergtop

Der minotauron søgte mangen en udfordring dag efter dag
Længe havde udyret ledt efter en modstander værdig
En fjende, en rival, en udfordrer som kunne klare et nederlag
Stavkamp, sværd, økser og næver, bæstet var evig ihærdig

Sigmunds ben blev trampet, hans knogler blev knust
Hver dag og nat i hulen den Evig-Dømte øksen frygtede
Han kæmpede for sin frihed og ramte jorden med et prust
Det tog tre måner, før Sigmund endelig flygtede

Dernæst søgte den engang tyv at ændre sit fag
Sværdet blev gemt, og på kroen han slæbte
Et halvt års tid han levede, ja indtil en skønne dag
Døden ham indhentede, uanset hvad han tilstræbte

Jo mer’ man udskyder det onde, jo værre vil det blive
Det er gode ord at huske, som Sigmund havde forglemt
Tidligere han altid undveg, dengang han almindeligt var i live
Han fandt ro i kroens larm, men det endte rigtigt slemt

Åh, så mange skæbner på en skrækkelig dag alene
Om morgenen han først skæbnesvangert snubled ind i bålet
En utilfreds kunde valgte dernæst hans øje og en ske at forene
Og da Sigmund rykkede en keddel, han led under stålet

Ja, sådan fortsatte den forbandedes mange liv
Enhver kamp, ethvert våben Sigmund afvæbne
Sten, klo, nål, reb, næb, ja endda siv
For sådan afgjorde Kragekonen hans skæbne


Andre historier