The Darwes (Die Zwerge)

Coveret forstyrer mit indre

Da jeg var i Hobbitternes hjemland i efterårsferien, gik jeg selvfølgelig på bogindkøb i Oxford, hvor jeg fik købt mig en hel stak nye fantasy romaner. Der er nu kun en tilbage, efter at jeg har fået læst både Magnus Chase, Hobbitten som tegneserie og The Dwarves (som oprindeligt er på tysk, men jeg er for en gangs skyld glad for, at jeg ikke læser på originalsproget).

Tungdil, Boindil, Boendal, men ingen Bombur

Men selv om at det The Dwarves har et rædselsvækkende grimt cover (det er computerlavet og ikke tegnet), så får romanen det helt centrale koncept rigtigt. Dværgene. Denne bog har nogle helt vildt gode dværg karakterer (bortset fra hende den kvindelige), og de fleste af dem står nok ud til, at de kan drive bogen fremad. Jeg kan også sagtens forstå og acceptere plottet, som gør et udmærket stykke arbejde uden at ligefrem springe ens forventninger i luften. Bogen har også en af sine tre skurke på plads, men jeg må nu sige, at hovedskurken er en stor skuffelse. Han/hun (ingen spoilers) bygges op som denne store trussel, der skal være åh så vis, men alligevel er karakteren en helt almindelig hverdags idiot. Det mener jeg bogstaveligtalt. Hovedskurken er en stor idiot, som ikke kan finde ud af at lægge en plan, og han/hun ville have tabt efter få dage, havde det ikke været for andre konflikter eller fjender. Samtidigt så synes jeg fokuset ligger lidt forkert meget af tiden. Der bruges for meget tid på at udvide hovedpersonens party med både barder, rogues og meget mere, men der er slet ikke nok fokus på de større karakterer, der til sidst kommer til at betyde noget. Og den eneste romance i hele bogen føles unødvendig og tvungen. Jeg syntes sådanne ting skulle være gemt til toeren, som bogen samtidigt bygger op til med den idiotiske skurk. Så jeg venter lige lidt, før jeg beslutter om jeg vil have toeren, da jeg havde en god oplevelse med etteren, men frygter at toeren vil blive skuffende.

Jeg vil dog på den anden side rosen bogen for dens rimeligt originale univers og mange Tolkien referencer (åh Bearon, dem er der mange af).

Alt i alt vil sige, at bogen er god (det er den virkelig), men den bliver nok holdt lidt tilbage af forkert fokus og en dårlig vane med at dræbe karakterer, der faktisk kunne være blevet til noget interessant (omvendt George R.R. Martin, som dræber karakterne før vi lærer dem at kende).