Sea of Monsters og Dark World

Jeg har i sidste par dage været syg og jeg har så udnyttet tiden til at se film og læse bøger. To af de film var Percy Jack The Sea of Monsters og Thor The Dark World. Begge film handler til en vis grad om mytologi. Men lad os starte med Percy.

Jeg er en stor fan af Percy Jackson. Jeg har læst alle bøgerne og er også i gang med Heroes of Olympus. Da jeg så den første film blev jeg meget skuffet. Den var ikke bare ændret (Prins Caspian x10), men den var heller ikke helt så god. Desuden var skuespillerne en del ældre. Jeg må alligevel erkende at den var god underholdning og den var også bedre anden gang jeg så den, fordi at jeg vidste at den ikke fulgte bogens historie (plottet i den første film giver heller ikke rigtigt mening, de skal finde perler til at komme ud af dødsriget men de tænker ikke på at tage tre, i bogen får de bare perlerne uden at vide hvad de skal bruge dem til og de tænker ikke over dem før at de er i dødsriget). Den anden film holdt sig bedre til bogens historie, men den var stadig meget anderledes. For eksempel er Anaklusmos lige pludselig det sværd som besejrede Kronos (hvad!). På grund af ændringerne i etteren er der også endnu flere i toeren og de gør at plottet mister en styrke og spænding. Nogle gange under filmen skete der noget mere som de havde ændret eller tilføjet og så tænkte jeg bare hvorfor? Hvad er pointen? Jeg taler især om en af de sidste scener (hint til folk der har set den, skorpion/bjørnens gift). Alt det her er ikke for at sige at jeg ikke nød filmen, for det gjorde jeg. Der var også mange ting de havde lavet godt. Jeg var meget imponeret af Tyson i filmen, Hermes (giv rollen til den rigtige skuespiller Nathan Fillion og en linje fra bogen som også er med i filmen, bliver en Firefly reference) og Mr D (jeg var rigtig glad for at han kaldte Percy for Peter Johnson ligesom i bogen). Jeg er også sikker på at de laver en tredje film og jeg håber at de laver alle fem og man kan jo altid håbe på at de begynder at følge bøgerne mere. En sidste ting jeg var utilfreds med var Kronos. Hvorfor skulle han allerede være så meget med. Kan de ikke bare lade ham blive i den kiste i halvanden film mere ligesom i bøgerne. De har lidt ødelagt frygten for den store fjende. Desuden havde de faktisk ændret på nogle af myterne i filmen og ikke bare i forhold til bogen, men i forhold til de originale myter.

Bare se Loke, han ligner virkelig Loke fra myterne godt.
Nu til Thor. Denne film er meget besværlig for mig at fortælle om. På den ene side vil jeg gerne råbe til Amerika "HVIS I SKAL LAVE FILM OM NORDISKE GUDER, SÅ LÆS LIDT OM MYTOLOGI FØRST".
Jeg er stadig ikke glad for at hele verden tror jeg at Asgaard ligner en Science Fiction by. Den eneste karakter i hele filmen (og i Thor) der var lavet godt, var Loke. Han var faktisk virkeligt lavet godt (når han ikke havde hjelm på). Alle andre var ikke godt lavet. Odin var ikke nok troldmand, Amerika I har set Gandalf, Gandalf er inspireret meget af Odin. Thor skal ikke have kappe og han skal være ginger, og giv ham en rustning, der passer til en viking. Sif er Thors kone og ikke en kriger, hun er gudinde for familien og hjemmet. Heimdal, bare nej. Nå men som jeg sagde før, så havde filmen sine gode punkter, såsom at plottet var spændende og ret godt. Filmen var langt bedre end den første Thor film. Skurken i filmen Malekith spilles af ingen anden i den niende doctor (jeg skriver doktor med c fordi at Doctor Who er en engelsk serie) Christopher Eccleston. Fjenden i denne film er sort elverne og på trods af at de er sortelvere så er de næsten alle sammen meget blege. Jeg er begyndt at mistænke at Hollywood har lavet en ond plan, om at ødelægge alt der lægger rollespillere og fantasy elskere nær. De har for eksempel givet sort elverne sniper rifler og raketkastere. Okay. Det er dog ikke det mærkeligeste. Man ser nemlig et spring tilbage i tiden på flere tusinde år og der bruger sort elverne de samme sniper rifler og raketkastere. Asgaards folk bruger også de samme våben der og nu. Jeg synes at bare det er mærkeligt at deres teknologi ikke har udviklet sig på over femtusinde år. Filmen får også besøg af en anden Avenger, dog på en uventet og morsom måde. Filmen er okay, så længe det ikke er en af de scener hvor at man tænker "nej nej nej, gå væk folk der ikke hører til i denne mytologi".
Kig på doctoren i venstre hjørne. Han er sur fordi at han ved det er ukorrekt lavet. Det er derfor han kigger på Heimdal.

Kommentarer