Galskab: Jack-Master-Joker

Nogle karakterer er ikke helt normale i hovedet, men det kan de være på mange måder. Der er selvfølgelig nogle folk, der bare sidder i hjørnet og hvisker mærkelige ting, men de bliver en smule kedelige med tiden. De mest geniale gale karakterer, er dem, som også er intelligente. Jeg har tre eksempler, jeg skal snakke om.

Første eksempel:

"Captain" Jack Sparrow.

Jack Sparrow er måske ikke sindsyg som sådan, men han er heller ikke helt normal. Vi aner ikke altid, hvad der foregår inde i piratens hoved, men han lader til at tale med sig selv fra tid til anden (han var også lige kommet ud af dødsriget, hvor han havde været helt alene), og så går han meget mærkeligt. Samtidigt er han fuldstændig genial, og han ved, hvordan man forvirrer folk. Han er måske den mest menneskelige af de tre eksempler, da han tydeligvis har en samvittighed og følelser, selvom han fornægter dem og kalder dem fornemmelser. Han skifter hele tiden side, og så ved han ikke, hvad han vil have. Det er også svært at sige, om han planlægger alt eller improviserer. Han er en kategori Chaotic Neutral karakter, som ville have den sjoveste scene nogensinde sammen med Drax the Destroyer (han kan nemlig ikke forstå ordsprog eller metaforer).
"Well then, I confess, it is my intention to commandeer one of these ships, pick up a crew in Tortuga, raide, pillage, plunder and otherwise pilfer my weaselly black guts out"
Andet eksempel:

The Master

The Master er måske den bedste Doctor Who skurk nogensinde. Han er genial, fuldstændig sindsyg, og så vil han kontrollere hele universet. Nå ja, så er han også en timelord. The Master er mindre venligt stemt end Jack, og han foretrækker laserstråler over ordet "parley". Men man kan aldrig forudsige, hvad denne psykopat er ude på. Han kan lige så godt finde på at se teletubbies, som han kunne finde på at sprænge alle 7Eleven butikker i hele verden i luften. Men hvis man går længere ind i denne persons sind, finder man en tragisk bg. Han plejede at være en sød lille dreng, og han var bedste venner med The Doctor, da de var små. Nu er de blevet ærkefjender, men det sker jo en gang imellem. The Master er måske den mest magtfulde af de tre eksempler, men han har den fordel, at han bruger rumvæsen teknologi, og han kan regenerere, så det er ikke ligefrem en retfærdig kamp. 
"And so it came to pass that the human race fell, and the Earth was no more. And I looked down upon my new dominion as Master of all; and I thought it good"
Tredje og sidste eksempel:

The Joker

Jeg undskylder på forhånd overfor alle DC fans. Jeg kender kun The Dark Knight og Batman: Arkham Origins udgaverne af Joker godt, så det er kun baseret på dem.
Nogle genier bruger ikke deres intelligens til at hjælpe folk, skaffe ting til dem selv eller stikke af fra kong Dursley af Englands hof ved hjælp af en lysekrone. Nogle folk vil bare gerne brænde ting, dræbe folk og brænde endnu flere ting. The Joker er meget Master-agtig, men han er knap så planlæggende. I stedet for at indtage verden vil han bare skabe anarki, skyde nogle folk og have det sjovt med Batman. Han er et geni, men han ville ikke gøre noget konstruktivt med sin intelligens, om han så fik et nyt sæt spillekort, der kun indeholdt jokere, af Gambit for det. Han er en virkelig effektiv skurk, og der er en skræmmende aura af hvad-fanden-hed over ham. Han er den klovn, som alle elsker i filmen, men ingen nogensinde vil møde. Og selvom han nok ville tabe til The Master (det er ikke fordi, at jeg er en whovian, men seriøst The Master er en timelord, og han indtaget hele jorden mange gange), så ville The Joker give ham en stor udfordring. De ville nok ende med at slå sig sammen, og Jack ville arbejde for dem midlertidigt, før han besluttede sig for at sejle væk i en eller anden halv ødelagt båd og drikke noget rom.
"You know what I am? I am a dog chasing cars. I wouldn't know what to do with one, if I caught it. I just do things"
Og der har vi dem så. De tre eksempler. I øjeblikket er jeg selv ved at skrive en tosset karakter, og jeg prøver at tage inspiration uden at kopiere karaktererne. Jeg er endt med en tredjedel Joker, en tredjedel Master og en tredjedel mærkelig præst, men der var ingen Jack i ham. Det er nok også for det bedste, da det ville være meget mærkeligt. Jeg håber mine spillere kommer til at kunne lide karakteren, og hvis ikke kan "han"/jeg altid dræbe dem. Men hvis det går, som det altid gør, så gør de noget fuldstændigt mærkeligt, der får mig til at se sådan ud. -----)

Kommentarer