Nogle historier starter rigtigt godt, men de får en kedelig pause ind imellem. Et eksempel på sådan en historie er The Chronicles of the Necromancer. Jeg fik de første fire bøger i gave sidste år, men jeg har kæmpet en del med dem. Jeg læste etteren (the Summoner) på under en uge. The Summoner fortalte en spændende, let og på visse punkter original historie, som jeg elskede. Hovedpersonen er prins, der bliver jaget væk fra sit hjem, og han må nu genvinde sin trone og bla bla bla... Den del er ikke ny. Den interessante del af historien handler om, at Matris Drayke (hovedpersonen) er en nekromantiker, der må lære at bruge sine kræfter for at kunne besejre sine fjender. Den gode del ved det er, at han er nekromantiker. For en gangs skyld er nekromantikeren ikke fjenden, og det var et godt twist til den sædvanlige onde nekromantiker stereotyp. Det var virkelig det, som var det bedste i historien. I 80% af den første bog handler det hovedsageligt om det, og det går godt lige indtil, at fejlen begås. I stedet for at forsætte hen ad "character development og plottet behøver ikke at være fastfood"-stien, skifter bogen retning og vandrer langsomt hen ad "lad os komme videre med plottet"-stien, som gør plottet til fast food. Karakterer bliver introduceret for tidligt, og andre ting sker for tidligt. I det hele taget går det hele pludseligt for hurtigt, og de gode dele af væk.
The Blood King (toeren) starter på en helt anden sti, der hedder "lad os forberede os til, at plotten begynder igen"-stien, og den følger bogen i den første halvdel af anden bog. Så slår den hurtigt over i "det er dybt seriøst, folk kan dø, og hver karakter er ikke fuldt udviklet ved dette punkt"-klubben. Der må den så side og ærgre sig sammen med Kane Chronicles. Der er enkelte potioner af "undskyld for at vi ikke færdiggjorde de små karakter plot, så her er en bid af, hvordan det kunne have været", som ikke er særligt gode. Med det sagt, så skal det dog siges, at bogens klimaks var den bedste del af toeren, og det er ikke alle bøger, der kan klare det. Men udtoningen griner bare ondt til læseren og siger "jeg er alt, du får for nu". Der er så en treer og en firer, og jeg vil nok læse dem på et tidspunkt, men de foregår vist noget tid efter. Jeg tror aldrig, at jeg vil få den character development og det mørke, som jeg forventede fra bøgerne, og som starten lovede.Åh forresten så har jeg lige set Doctor Who: Dark Water, som er den nyeste episode. Den er virkelig god, og den ender på en clifhanger...
Kommentarer
Send en kommentar