onsdag den 18. februar 2015

Dværge #3 Tærter og Pile

Tærter og pile

10. Byzan 1076 Anden Alder et sted i Mizil.
Marintra betragtede bygningen med dyb koncentration, imens hun nynnede små dele af ”Oppe på dragens gamle bjerg”. Det var en gammel folkevise, som hun nød at nynne, når hun skulle kæmpe imod folk. Marintra befandt sig netop oppe på et tag sammen med Bruntop, som sad og så spændt ud med et glas med en rødlig væske i hånden. Han var der for nødplanen, som Marintra havde planlagt. I hendes hånd var hendes trofaste bue af snoet maleriontræ. Den havde også små bånd fastgjort, som hun indsamlede i de forskellige lande, hun drog til. Der var et af natrina for Zrulf, et af myremalm for Mugball, sølv for Yngol, jern (som hun havde fået af nogle tabarra, så det lyste grønt) for Elwar, rødt blodstål (stjålet fra en rød ridder) for Frangica, ørkenjern for Set, Ørkenia og Fyrk (alle de sandlande var sku' det samme for Marintra), guld for Baksred, bronze for Frigusheim, perler for Latynia, askejern for Ashas, silke for Blæstens Øer, frostkrystal for Klippeøerne og endelig et stykke af et helligt træ (det var lang historie, som involverede en fuld gris i en alt for stor suppeterrin) for Vegarum. ”Da da gamle bjerg” mumlede Marintra og trak en pil tilbage på strengen ”sidder der endnu en dværg”. En dværgkriger var netop trådt ud af bageriet på den anden side af gaden. ”Han er en lille smule fuld” mumlede Marintra og slap pilen, som fløj lige ind i dværgens brystkasse. Dværgen faldt om med det samme, og Marintra sprang ned fra taget. Hun lavede et adræt rullefald, som bragte hende hele vejen frem til bageriets bagindgang, hvor den døde vagt nu lå. Marintra havde i løbet af ingen tid puttet den næste pil på strengen. I modsætning til mange skytter, så bar hun intet kogger på sig, og hun havde i stedet fire små bunder med pile på tre styks, hvorfra et var i hånden. Marintra kiggede kort ned på den døde dværg, imens hun spekulerede på, hvorfor han skulle arbejde sådan et sted. Bageriet havde engang været et af Marintras spioners skjulesteder, men det var for nyligt blevet ændret. En ukendt magt havde taget kontrol over bygningen og brugt den til andre formål. Det var ikke Baldans folk, som ellers havde skabt så mange problemer for dem. Nej det var ikke Baldan, for Baldan hyrede ikke dværge. Han anså dem nemlig for at være beskidte og under ham på adskillige måder (når først Marintra havde klaret ham, så ville han være meget lille). De skulle være forsigtige, for de havde ingen anelse om, hvem de havde med at gøre. Det eneste, de vidste, var, at disse folk havde dræbt Marintras. Så derfor lyttede hun forsigtigt efter en høj piben, hvorefter hun gik ind ad døren. Da den endelig kom, og hun trådte ind, var det første, hun fik øje på, Trak-Nal-Tox. Trak stod med en blodig kniv i hånden, og der lå fire eller fem døde dværge rundt om ham. ”Få dem til at forsvinde” hviskede Marintra, og Trak bukkede ironisk. Imens Trak begyndte at slæbe dværgenes lig, bevægede Marintra sig længere ind i bygningen. Der var ingen i det næste rum, men bordene var fulde af dej og forskellige madvarer. Rummet efter var fyldt med ovne, og der lå en masse tærter på et bord i midten. Bagerst i dette rum stod der en dværg, som var ved at tage en tærte ud af en ovn. Marintra fornemmede en velkendt lugt over hele bageriet, men hun kunne ikke genkende den. Uden at lave den mindste hørlige lyd bevægede Marintra sig frem imod dværgen med en pil på strengen. Dværgen, som var en mand, bemærkede hende ikke og gik i gang med at fifle med et eller andet. Bageren var iklædt nogle rene hvide klæder, og han var helt skægløs (dette gjorde Marintra utilpas). Der var en masse gamle ar i hans ansigt. Alt dette lagde Marintra mærke til, da hun kom nærmere på ham. Han så ærligt talt lidt grim ud, og Marintra lavede grimasser, da hun kom meget tæt på ham. Så lagde hun mærke til, hvad han lavede. Bageren stod og hældte en flaskes indhold ud over en tærterne. Indholdet af flasken var en grøn syrlig væske, som Marintra genkendte med det samme. ”Formic-Blod” sagde hun anklagende og hævede det ene øjenbryn. Bageren sprang tilbage og slog hovedet ind i en af ovnene. Han faldt pladask på halebenet og krympede sig sammen af smerte. ”Hvad er dit navn?” spurgte Marintra med en ikke særlig venlig attitude. Dværgen placerede rystende sine hænder på Marintras fødder. Marintra trak øjeblikkeligt sine fødder til sig. Hun stolede ikke på bageren. ”Hvem er du?” spurgte hun vredt. ”A-A-Arolnar” stammede dværgen ”vil du ikke nok skåne mig?”. ”Hvem arbejder du for?” spurgte hun en smule mildere. ”Jeg kender ikke hans navn” sagde Arolnar ”jeg fik bare penge for at bage tærter. Vagterne betalte mig”. Marintra fnyste ad hans historie. ”Ved du, hvad det der er?” spurgte hun og pegede på formic-blodet. Han rystede på hovedet så mange gange, at Marinta næsten troede på ham. ”Løb” sagde hun og gav ham et spark bagi ”hvis jeg nogensinde ser dig igen, bliver du selv til en tærte. Roi de rat maner”. Arolnar spænede væk derfra, netop som Faros trådte ind i rummet. Faros stirrede på Arolnar, men Marintra rystede på hovedet. Så vendte hun sig imod formic-blodet. Hun havde haft meget dårlige oplevelser med dets effekter før i tiden. Ikke mange vidste det, men fortyndet formic-blod kunne gøre folk midlertidigt immune overfor sygdomme og andre smitter såsom vampyrisme. Bieffekten var bare, at folk mistede deres frie vilje. Og blodet i dette køkken var tydeligvis fortyndet, det kunne hun se. Marintra ville hellere dø end lade det komme ud i Zrulf, så hun måtte finde bagmanden bag dette. ”Vi har ingen spor fundet” sagde Faros, da Arolnar var langt væk. ”Så giv Bruntop ordren” sagde Marintra. Faros kiggede uforstående på hende. ”Men har vi jo bygningen tilbage” sagde han. Marintra rystede på hovedet. ”Der kan være fortyndet formic-blod overalt, så vi kan ikke være sikre”. Faros så ud til at forstå, selvom han måske ikke var enig. Så gik de begge ud derfra, imens Marintra overvejede mulige skyldige. Hun havde dog stadig ingen ideer, da bygningen kort efter sprang i luften takket være Bruntops færdigheder med alkymi.

(--- Første afsnit    Forrige Afsnit                                                                            Næste Afsnit