Men øh... hvor kom jeg fra (Mortlan)

Jeg har lige indset, at jeg for nogle måneder siden sagde, at jeg ville underrette om alt, der skete i det sidste scenarie. Jeg lavede endda en opsumering af det forrige scenarie. Jeg føler derfor, at jeg skylder jer noget information, og vi skal spille videre i dag.

Frangica

I det sidste scenarie rejste spillerne så til Frangica i jagten på Rugbert. Undervejs samlede de nogle nye folk op. Deriblandt var en elwarisk ridder og psykopaten Pierre Al Puer. De drog så til Frangica, og på rejsen mødte de nogle Agnaira Trolde, og Køter bad om at blive trænet af dem. De er et meget fredeligt folk, som altid undgår krig. Men spillerne kom så til Frangica, hvor de mødte den mærkelige mand Mr Smith, som torturerede Zhorga og stak af. Han arbejdede for Rugbert, og snart var spillerne på sporet igen. De fik hjælp af en dværgkvinde ved navn Marintra og den gådefulde Rotternes Konge, som førte dem hen til Rugbert. Rugbert havde myrdet Marintra elskede, og hun var ude efter hævn, imens Roi de Rat (Rotternes Konge) var en ven af Marintra.
Her er en gåde og et kort, de fik af Marintra.
Spillernes rejse gennem den forbistrede og forvirrende by Parin ledte dem gennem katakomber, en vanvittig indkøbstur og De Røde Ridderers Område. Det endte med, at de fandt Rugbert nede i Sankt Luis grav. Han forsøgte at komme igennem en låst port, som var magisk forsejlet. Her mødte spillerne nogle medlemmer af Bjørnens Krigere, som var på en hemmelig mission. De brugte derefter en time (offgame) på at lægge en plan, som ikke virkede på grund af mit plottwist. Rugbert viste sig nemlig at være en pyromantiker (fantasy udgave af Human Torch), men de besejrede ham med masser af vand (de oversvømmede rummet). Til sidst tog spillerne Rugbert til fange, Aiola fandt Sankt Luis hammer, og de stak af fra en masse Røde Riddere sammen med Rotternes Konges agent Bert, som de befriede. Marintra forsøgte at dræbe Rugbert, men Støv bold talte hende fra det.

Nu er spillerne så på flugt, da de fandt ud af, at Rugbert ikke arbejdede alene, og de mistede stenen til kloakken. Vi skal så spille videre her i aften.

Nu jeg læser det igennem, så indser jeg, at det lyder meget åndsvagt (for ikke-spillere). Det er nok super kedeligt for uforstående, og jeg ved ikke rigtigt, om jeg vil lave flere af de her indlæg i fremtiden.

Kommentarer