Sikke meget der sker

I går aftes færdiggjorde jeg netop mit andet spil i Dragon Age Inquisition. Selvom spillet er rigtigt godt, er der en ting, der holder det nede. Spillet har en bug, der næsten aldrig aktiverer party banter (når ens følgeskab taler sammen, imens man rejser rundt). Det har nok været en af grundene til, at spillet føles så dødt det meste af tiden. Jeg håber virkelig, de løser det og laver den Skyhold dlc, som Mass Effect allerede har. Det kunne løse fællesskabs problemerne, som gør, at Inquisition er under Mass Effect og Origins i kvalitet.


Som en mere personlig nyhed er jeg lige blevet færdig med at læse den anden Harry Potter for min søster. Det er ikke ligefrem vigtigt for jer eller noget, men jeg har haft en meget kaotisk tid på det sidste. Derfor har jeg også skrevet en hel del på min historie, men jeg er lige gået i stå igen. Computerspillenes verden har fanget min sjæl. Så er der også nogle ret store nyheder, som er internationalt vigtige.

Na na na na na na na na, na na na na na na na na (forkert titel melodi) Spiderman


Øm ja. Spiderman er tilbage hos Marvel. Det betyder to ting: Ikke mere Andrew Garfield stammen i Spiderman film (sådan!), og så får vi endelig at se Spiderman sammen med andre karakterer. Jeg kan ikke vente på Spiderman, Iron Man og Rocket i det samme rum. Personligt kunne jeg ikke fordrage Amazing Spiderman filmen (jeg har ikke set toeren, og hvis Gandalf vil det, så kommer jeg aldrig til det). Spiderman er en af de bedste karakterer i hele Marvel Universet, og nu er han tilbage, hvor han hører til. Marvel hyrer en ny skuespiller til rollen, og jeg håber virkelig på en yngre denne gang. Desuden skal Spidey være i Cap 3 og Infity War. Dette betyder også, at den nye Spidey film og Guardians 2 kommer ud lige efter hinanden efterfulgt af Marvel største synd: Thor. 

Meanwhile in DC (and not the city)

Jeg har også set en del Arrow på det sidste. Jeg følger nu med i de afsnit, der sendes per gang, og serien er stadig lige så spændende. Green Arrow er faktisk min nye yndlings DC karakter. Han er mere interessant end Batman på grund af det indviklede familiedrama, som ikke blot er: Forældre=Døde, så jeg nu vil jeg beskytte andre og blive en superhelt. Jeg så også lidt af spinoff serien Flash, som virker en del svagere i plottet. Desuden lignede halvdelen af skuespillerne små børn. Jeg siger ikke, at serien er dårlig. Den er bare ikke Arrow, og jeg havde højere håb for en spinoff serie. Crossover episoderne var dog rimelig gode, og denne gang var Flashs faktisk bedste, men det var stadig Oliver Queens skyld.


Kommentarer