Dette bliver endnu et af de indlæg, hvor jeg bare smider en masse indlægs ideer sammen og skriver om det hele på samme tid. Lad os starte med det ældste.
Så var jeg jo i England i efterårs ferien (deres tærter er rimeligt gode), og selv jeg ikke mødte the Doctor og fik en mulighed for at stjæle hans Tardis (hvad?), så havde jeg en god tur. Jeg fik købt nogle bøger, jeg virkelig skal i gang med (jeg har allerede en helt masse, jeg skal have læst). Jeg har dog allerede læst en af dem. En tegneserie. Se folk, som ikke tror på, at jeg kan lide tegneserier. Det var så godt nok også Hobbitten, men jeg har ledt efter denne tegneserie i årevis. Jeg har læst Hobbitten tegneserien for længe siden på et bibliotek, men nu har jeg den selv (muhahaha), og den er helt klart den bedste "adaptation" af bogen. Den har det samme plot (imodsætning til en vis filmserie), de rigtige citater, og Legolas er ikke med i den. Ikke at jeg ikke kan lide Legolas (jeg har en Legolas t-shirt), men han var lidt i vejen i filmene. Denne tegneserie er dog mest af alt fantastisk, fordi den giver en anden kunsters syn på historien, som ikke er inspireret af nyere tids film. Lidt ligesom den gamle tegnefilm, giver (selvom jeg synes den er alt for hastig, hoom hoom, burarum) den et mere unikt syn, som nok endda har været med til inspirere Peter Jackson.
Allesammen, her har vi, hvad Smaug virkelig skulle have sagt i filmen i stedet for det der vås om ringen. Ingen gik op i ringen endnu, det er derfor, det har så stor en overraskelses værdi i Ringenes Herre. Ringen bør ikke få alt for meget opmærksomhed. Og ærligt talt synes jeg dette gør Smaug mere unik og interessant, end i filmene hvor han bare laver referencer til Ringenes Herre. Hobbitten er sin egen historie, og den kan stå på egne ben.
Batman: Arkham City
Jeg ved det, jeg ved det. Det er ikke særligt længe siden, jeg spillede Arkham Asylum igennem, men jeg købte også efterfølgeren ved det samme tilbud. Og jeg vil have min mening ud om det, før jeg glemmer nogensinde at gøre det. Jeg skal love at gøre det kort, da jeg lige har anmeldt et spil, der er stort set det samme.
Arkham City er som sagt stort set det samme spil blot med bedre openworld, mere avanceret kamp og en ekstra spilbar karakter. Der er også en lille smule mere Bruce Wayne med, hvilket jeg godt kunne lide, og så fik jeg endelig Robin at se i denne serie... i omkring fem minutter. Jeg var nødt til at spille den dlc, jeg fik gratis med til spillet, for at se mere til ham, hvilket jeg finder jeg mærkværdigt. Hvorfor ville de have ham deri i så kort tid? Var det for at etablere at han rent faktisk findes, så det giver mening at have en dlc med ham? Jeg er ikke helt sikker, men jeg er heller ikke imponeret. Til gengæld får man så lov at spille som Cat-Woman, hvilket jeg havde det okay med... sådan da. Altså jeg må indrømme, at jeg ikke er hendes største fan, men det var dejligt at have noget varieret gameplay, og kunne jeg faktisk lide hendes karakter denne gang. Det var nok, fordi hun fik lov til at gøre sin egen ting og stjæle ting, imens hele Batman-plottet udspillede sig. Jeg er stadig ikke en megafan, men jeg tror, jeg begynder at forstå, hvorfor folk kan lide hende. Jeg ville dog hellere have haft mere Robin.
Den næstbedste Hobbit
Så var jeg jo i England i efterårs ferien (deres tærter er rimeligt gode), og selv jeg ikke mødte the Doctor og fik en mulighed for at stjæle hans Tardis (hvad?), så havde jeg en god tur. Jeg fik købt nogle bøger, jeg virkelig skal i gang med (jeg har allerede en helt masse, jeg skal have læst). Jeg har dog allerede læst en af dem. En tegneserie. Se folk, som ikke tror på, at jeg kan lide tegneserier. Det var så godt nok også Hobbitten, men jeg har ledt efter denne tegneserie i årevis. Jeg har læst Hobbitten tegneserien for længe siden på et bibliotek, men nu har jeg den selv (muhahaha), og den er helt klart den bedste "adaptation" af bogen. Den har det samme plot (imodsætning til en vis filmserie), de rigtige citater, og Legolas er ikke med i den. Ikke at jeg ikke kan lide Legolas (jeg har en Legolas t-shirt), men han var lidt i vejen i filmene. Denne tegneserie er dog mest af alt fantastisk, fordi den giver en anden kunsters syn på historien, som ikke er inspireret af nyere tids film. Lidt ligesom den gamle tegnefilm, giver (selvom jeg synes den er alt for hastig, hoom hoom, burarum) den et mere unikt syn, som nok endda har været med til inspirere Peter Jackson.
Allesammen, her har vi, hvad Smaug virkelig skulle have sagt i filmen i stedet for det der vås om ringen. Ingen gik op i ringen endnu, det er derfor, det har så stor en overraskelses værdi i Ringenes Herre. Ringen bør ikke få alt for meget opmærksomhed. Og ærligt talt synes jeg dette gør Smaug mere unik og interessant, end i filmene hvor han bare laver referencer til Ringenes Herre. Hobbitten er sin egen historie, og den kan stå på egne ben."Very well, O Barrel-rider! Maybe Barrel was your Ponys name, and maybe not!". At Barrel-rider skulle blive kastet til side så hurtigt i filmen går mig på. Smaug skal være snedig og vis, men i filmen får man bare Benedict Cumberbatchs imitation af Gollum med "You carry something so precious". Ikke at jeg har noget imod Cumberbatch. Jeg synes, han klarer sig fremragende i Sherlock. Jeg synes faktisk, det er synd, at han bliver spildt på de forkerte linjer, når han kunne være blevet udødelig gjort ved at have brugt "O Barrel-rider" bedre. Og hvis nogen siger, at det er for mærkeligt, foreslår jeg, at de folk kigger på Guardians, Back to the Future og 2001: A space Oddyssey. Det er de originale og risikable linjer, der bliver mest mindeværdige, og som virkelig har en chance for at blive husket. Lad Gollum beholde sit "precious" og prøv med at slå til med "o barrel-rider". Personligt synes jeg "barrel-rider" er mere skræmmende, fordi det er så specielt, originalt, mindeværdigt og intelligent. Ingen af de bedste skurke klarer sig ved at citere andre karakterer.
Arrow er tilbage
Så er både Arrow og Flash tilbage, og jeg er glad for at kunne sige, at det føles som om, Arrow er tilbage på kurs igen. I sæson 3 blev en anti klimatisk brat slutning og et knap så interessant plot skyld i, at serien sluttede på sin svageste sæson afslutning. I sæson fire har vi en ny skurk, og det virker til, at serien har taget en ny vinkel på Star Citys problemer. Serien fokuserer mere på den økonomiske del denne gang, og det betyder faktisk noget, hvem der leder byen ligesom i de første to sæsoner. Flash klarer sig også fornuftigt nok, og det lykkedes at have nogle afsnit, hvor Iris ikke irriterede mig. Jeg håber, det fortsætter. Og jeg kan godt lide, at der er en masse character-development i den nye sæson af Arrow.
Water, Earth, Fire, Air... (uden Cameron).
Endelig vil jeg snakke om en anden tv-serie (jeg ved det, jeg ved det), som er en smule anderledes fra Arrow. En helt del faktisk. For en del år siden så jeg nemlig en hel del af Avatar: The Last Airbender, hvis nogen kan huske den. Det er kort fortalt en fantasy tegnefilm tv-serie, som har fantastiske karakterer, en del humor og et godt univers, som Nicklodeon på en eller anden måde lykkedes at lave. Serien har en masse hjerte og dybde, og den har nogle af de bedste karakterer til "børnevenligt" tv (der er alligevel en del folk, der dør), jeg nogensinde har set.
I de sidste par uger har jeg fået set serien helt igennem fra start til slut, hvilket jeg aldrig havde gjort før. Og den holder virkeligt. Jeg var selvfølgelig en del yngre, da jeg sidste så den, men denne serie er helt klart værd at se for folk af alle aldre. Der er virkeligt godt skuespil, plot og øjeblikke, som enten kan være hylende morsomme eller tårevædende. En helt fantastisk serie. Virkeligt. Jeg mener det. Når jeg får børn en dag skal denne serie være dem til rådighed istedet for alt det bras, der ellers bliver vist i børne tv. Jeg mener det virkelig. Denne serie er helt vildt godt. Jeg tror endda, jeg ville placere den blandt min top ti bedste fantasy historier nogensinde. Den er så god, at jeg næsten vil sige (og det gør virkeligt ondt at indrømme dette), at (og det gør virkeligt ondt) selvom jeg nok bedre kan lide Doctor Who, så har afsnittene nok en højere gennemsnits kvalitet. Ja selvom den ligger på den milde ende af Martin Linjen, så klarer den seriøsitet bedre end mange dramaer og humor bedre end mange komedier. Jeg mener det. Punktum. Slut. DETTE ER DEN SANDE AVATAR. JAMES CAMERON KAN SKRIDE AD ERIK MENNESKESØN 2-4 TIL (undskyld hr Cameron, hvis du læser dette, hvilket ville være meget overraskende, da du nok ikke kan læse dansk eller kender til min blog. Jeg går heller ikke ud fra, at James Cameron kender til Erik Menneskesøn og ville forstå, at jeg hentyder til det faktum, at 2-4 var så skuffende bøger, fordi etteren var ret god).
 |
| Boomerang, Sword, Sarcasm, Meat. Sokkas fire elementer. |
Og forresten (angående Arrow)
Forresten (og dette kommer kun lige med, fordi jeg lige kom i tanke om det) så vil jeg lige sige, at noget af det mest lovende ved den nye sæson indtil videre er, at de har brugt tid på at opbygge en mindre skurk. Jeg elskede de mindre skurke i de første to sæsoner. Deadshot, Huntress, The Doll-maker, Shrapnell og ikke Tiger (for hvad kan lide Tiger). Især den oprindelige Count var fantastisk (hans første afsnit er et af mine yndlings). Flere skurke som ham tak og lad vær med at dræbe dem og udskifte dem med kedelige gamle mænd denne gang. Count Vertigo var en af seriens bedste skurke, og så gjorde de sådan noget ved ham. Slem CW. Vertigos psykologiske afstraffelse af hans fejlede mellemmand var så creapy. Jeg havde virkeligt håbet, at han havde været tilbage.
Kommentarer
Send en kommentar