#20 Slægt, tid og skygger
28. Zyval 1076 AA i Braldirborg
Faros
åndede lettet op, da han så, hvem dinorens nye gæster var.
Marintra og Manwe så måske ikke ligefrem glade ud, men de var i
live og uskadte. ”Jeg går ud fra, det betyder, at Baldan ikke
længere vil være en trussel” sagde dinor Mågens den 7., da de
trådte ind i hans rådskammer. Marintra nikkede uden at sige noget.
Faros vidste med det samme, at der var noget galt. Hans bedste ven
plejede aldrig at gå glip af en mulighed for at sige noget...
interessant. Ikke medmindre der var mere seriøse emner at tage sig
af. Dinoren kendte dog ikke Marintra, så han nikkede blot tilfreds
og smilte. ”Så behøver vi ikke frygte mere fra ham” sagde
dinoren lettet, som om landets problemer nu var ovre. Han havde ingen
anelse. ”Hvordan klarer Bruntop sig?” spurgte Manwe bekymret og
ignorerede dværgenes leder. ”Han klarer sig” svarede Faros ”men
han har brug for tid, før han vil komme sig helt. Der kan gå flere
måneder, før han er klar til at gå i marken igen. Trak er hos
ham”. Elveren smilte og stillede sig hen i rummets hjørne. Han så
ud til at have noget på tankerne, men det kunne nok vente, til de
var færdige med dinoren. ”Det næste skridt” sagde Mågens
forsigtigt ”må være at skaffe jer et nyt hjem. Et sted I kan
arbejde fra. Nogle af mine folk er allerede ved at klargøre nogle
kvarterer til jer her i paladset”. Faros havde hele tiden vidst, at
dette forslag ville komme på et tidspunkt, og Marintra reagerede
også præcist, som han havde forudset. ”Nej tak” sagde hun og
trådte nærmere dinoren ”du har måske opført dig som en rigtig
møgdue her i de sidste par dage, men vi er indgået en alliance,
intet andet. Mit hold foretrækker at holde os selvstændige, så vi
vil finde et skjulested selv. Så tak for alt, hvad du har gjort og
sådan noget, men der er kun en dværg, som bestemmer over denne
gruppe, og det er mit Klippedyr Erik, hvis du forstår, hvad jeg
mener. Så ellers tak, deres møgduelighed”. Så uden videre vendte
Marintra om på hælen og styrede mod rummets udgang med Faros og
Manwe i hælene. ”Møgduelighed” gentog dinoren fornærmet, og
han ville sikkert have kaldt hende tilbage, hvis ikke vagten, Tjarn,
pludseligt var dukket op i rådskammeret med en besked til dinoren.
”Vi har et spor efter deres fætter Gjortnal, deres højhed”
sagde han, netop som Klippedyret Eriks folk trådte ud derfra.
30. Zyval 1076 AA på en kro i
Mizil
”En
skål” sagde Manwe og løftede sit krus ”for Brildur”. ”For
Brildur” gentog Bruntop, Trak, Marintra og Faros. Deres fem ølkrus
blev slået sammen, så voldsomt at halvdelen af Bruntops øl
sprøjtede ud over bordet. ”Undskyld” udbrød Manwe, der helt
havde glemt alt om Bruntops tilstand ”tag endelig mit krus”. Han
forsøgte at række sin drik til dværgen, som dog nægtede at
acceptere den. ”Det er alligevel ikke sundt for mig, det her stads”
sagde han og skar tænder af smerte ”formic-blodet er ikke færdig
med krop, selvom det for længst er ude. Jeg tror, at mælk er et
meget sundere alternativ”. Han satte kruset fra sig og rakte ud
efter sin stok. ”Kom her” sagde Trak og hjalp sin ven op. Sammen
gik de to op til baren for at bestille et krus mælk. ”Han skal nok
komme sig” lovede Faros, da dværgen så Manwes urolige
ansigtsudtryk. ”Det ved jeg” mumlede elveren ”det var ikke det,
jeg tænkte på”. Så stak han sit hoved tættere på Marintra og
Faros, så kun de kunne høre hans næste ord. ”Jeg sad bare og
tænkte på noget. Alle mine forsvundne minder... jeg tror, jeg har
en ide, der måske kan virke”. Faros og Marintra kiggede begge
interesseret på ham. ”Tilbage i det gamle skjulested” hviskede
han ”kort før Den Ensomme Skygge angreb, stod jeg og kiggede på
opslagstavlen. Jeg genkendte et navn fra den. Et navn fra en gammel
ven. Za-Sien”. Marintras øjne lyste op af nysgerrighed, som om det
sagde hende noget. ”Ham kender jeg” sagde hun ”jeg mødte ham i
syden, da jeg forsøgte at trampe livet ud af det egern til Rugbert.
Han er en odder og ikke en af de mest venligsindede af slagsen, men
han virker fornuftig nok, hvis man først kommer uden om hans
personlighed”. Den beskrivelse fyldte ikke ligefrem Manwe med
selvsikkerhed. Han vidste næsten intet om sin fortid, så hvad kunne
det betyde, når han havde haft sådan en som ven. Alligevel var
Manwe sikker i sin sag, da han fortsatte med at tale. ”Jeg er nødt
til at møde ham” sagde han ”tale med ham og prøve at finde
svar. Jeg ved, at vi har travlt her, men jeg ville virkelig sætte
pris på det, hvis vi kunne få tid til det”. Marintra og Faros
kiggede tankefuldt på hinanden i par sekunder, som om de havde en
lydløs samtale. Til sidst nikkede Marintra. ”Za-Sien var en del af
en gruppe udskud, som var kommet i karambolage med Tidens Mestrer.
Ja, de folk vi mødte i Baldans hjem. De folk som virkelig stod bag
ødelæggelsen af Elementernes By og Tsy... Tsyserias død”.
Marintras blik blev formørket, da hun sagde den sidste del. ”Vi
havde en spion blandt dem” fortsatte Faros for at støtte sin ven
”men da vi mistede skjulestedet og alle vores dokumenter, mistede
vi også kontakten til ham. Det lader til, at de har taget bolig i en
gammel ruin ved navn Stenhal, og de bekæmper disse Tidens Mestrer.
Roi de Rat er også involveret, og det virker som om, at de er i
midten af en undergrundskrig i syden. Den kan komme til at betyde
meget for fremtiden”. Der var stille i et par sekunder, før Manwe
spurgte igen. ”Så hvad gør vi? Vi kan ikke være både her og i
syden på samme tid”. Faros kiggede tankefuldt over op på Trak og
Bruntop i et par sekunder, før han igen vendte sig imod Manwe og
Marintra. ”Hvis I to tager af sted, skal jeg nok tage mig af de to
i mellemtiden. De næste par måneder skal alligevel bare bruges på
at finde et nyt skjulested, genopbygge netværket og passe på
Bruntop. Det kan jeg sagtens klare”. Manwe kiggede spørgende på
Marintra, da det jo var hendes beslutning. Hun sad nu med sin bue i
hænderne og fingerede ved en af de mange bånd på den. ”Vi tager
af sted om en måned” sagde hun ”når vi har fundet et
midlertidigt skjulested”. Hun lagde en pil på strengen. ”Og når
vi kommer til syden, skal vi nok finde din odder ven” sagde hun til
Manwe og trak strengen tilbage ”og så skal jeg nok finde ud af,
hvorfor nogen ville ødelægge Elementernes By. Hvorfor Tsyseria
døde”. Hun affyrede pilen, som gennemborede Bruntops ølkrus. Der
var tårer i hendes øjne, og Manwe havde lyst til at sige noget til
hende, men han vidste ikke hvad. Til sidste besluttede han sig for at
få sagt den sidste ting om hans fortid, før han kom fra det. ”Der
er en sidste ting” hviskede han nervøst ”og jeg fandt først ud
af det for lidt over to uger siden, da vi kæmpede mod Bageren og Den
Ensomme Skygge”. Han tog en dyb indånding, før han talte videre.
”Jeg så Den Ensomme Skygges ansigt, og jeg genkendte ham”.
Marintra og Faros kiggede nu begge med en blanding af spænding og
frygt i deres blikke. ”Hans navn er Manwe” sagde Manwe til sidst
”og jeg ved, at det her lyder helt vildt mærkeligt og
uforklarligt, men jeg er sikker i min sag. Han er min far”.
Dværgene vil vende
tilbage... (hold udkig, Stenhal)
PS. Dosne barden
ankommer snart
PPS. Tak for at læse
med
Kommentarer
Send en kommentar