lørdag den 8. april 2017

Gæsteforfatter Winther har magten #6 Blod og De Blå del 5

Køter - Blod og De Blå del 5
Af Anders Winther
Advarsel: Følgende er ikke skrevet af Fantasy Nørden, men hans ven der i sin tid spillede Køter til bordrollespil, og en sen aften fik overtalt spilmesteren til at lade ham skrive denne serie. Den indeholder sandsynligvis mange bandeord og grimt sprogbrug og ville indeholde flere, hvis ikke nørden havde fjernet de værste. Ydermere så er Anders mellemnavn ikke Gabriel, uanset hvor mange gange han påstår det.


Stanken var kvalmende, især når man måtte tilføje lugten af svedne, fuldvoksne mænd og elvere til stanken af lort, som gled ud i havet. Efter de havde fået tippet om, at Maegor kendte til deres tilholdssted på kroen, var de blevet nødt til at flygte. Det havde været på et hængende hår, men nu var de endelig sikre under den velkendte havn.
“Hvad er det for noget? De er da ikke normalt så målrettede.”
“Det så ud til, at de genkendte dig, Dairon, de skød kun i din retning”
Lederen tog sig til knæet, “Tror du ikke, jeg opdagede det? De uhyrer ramte næsten plet, hver gang.”
En af de andre, et menneske ved navn Melian, sagde forpustet “Man skulle tro, at deres løn er for lav, siden en sådan dusør kan motivere dem i den grad.” Dairon nikkede i enighed, da var klart, de var nødt til at være ekstra varsomme nu. Dairons ansigt var kendt af vagterne, og det var nu også kendt, at modstandsgruppen pønsede på at stoppe fyrsten.
“Det ændrer ikke noget, planen skal føres ud i livet. Vi ved, at Magiens Vogtere har noget med det at gøre, og som jeg har fortalt jer, kan vi kun træffe Splidar imorgen. Derefter begynder Maegors togt, og det sætter en række riddere mellem os og magikeren. Vi er nødt til at kæmpe os ind til ham” De andre lagde sig ned, der var en lang, klam nat foran dem, boende som rotter under den store by.
“Hvordan slap du ud, Køter? Jeg ved, at der er mere til det” sagde Dairon i mørket. Køter tænke lidt over spørgsmålet og tænkte, at han nok måtte komme med en del af sandheden.
“Ser du, jeg er ikke født en hund, sjovt nok. Jeg var et forstyrret barn og en dag gjorde jeg en gud, Bearon, meget vred. Han har gjort mig til, hvad jeg nu er, og han hjælper mig fra tid til anden, hvis jeg beder. Han har den ide, at jeg kan blive en god person igen, men jeg skal da ikke klage over lidt guddommelig hjælp, vel?”. Dairon tog et par sekunder til at tænke det igennem, men med en forstående mine svarede han “Godt Køter, det er betryggende at vide, at vi har guderne på vores side, tak Bearon fra mig.”


“Jeg er sikker på, at han har hørt dig, min gode ven” Køter lagde sig ned, og det samme gjorde Dairon, inden længe var der ikke en lyd at høre udover det rislende urin fra byens huse. Køter stirrende ud i luften med Dairon i tankerne. Hvordan skulle han kunne forstå, hvad Køter gjorde? Hvilken pris han havde skulle betale, for hvad den sygelige dæmon havde budt ham. Den gamle hund blev enig med sig selv i, at Dairon ikke behøvede at vide noget, det ville bare gøre det hele mere besværligt. Med den tanke lukkede han øjnene og hvilede sig før morgendagens mission.

Afsnit 1  Afsnit 2  Afsnit 3  Afsnit 4  Afsnit 5 Afsnit 6    Afsnit 7   Afsnit 8