Den Ultimative fantasy bog serie del 2

Dette blogindlæg er en forlængelse af et tidligere indlæg, så det burde du nok læse først.

Jeg har valgt seks fantasy bog serier, som jeg prøver at rangere ved at bruge et point system, som jeg har lavet. Indtil videre har jeg haft Percy Jackson/Heroes of Olympus, A Song of Ice and Fire og Narnia. Percy Jackson fører, men der er stadig tre tilbage.

Terningen slås, og det blev en to. Det er tid til Harry.

Harry Potter er en af de mest kendte og anerkendte fantasy bogserier i hele verden. Som mange ved, er den også blevet filmatiseret, og filmene er lige elsket. Personligt elsker jeg også Harry Potter. Min far læste alle syv bøger for mig, dengang jeg ikke kunne læse, og siden har jeg læst dem selv. Bøgerne har nogle gode karakterer, og især dem der er faste karakterer, kan man udvikle et godt bånd stil, imens man ser dem udvikle sig (og måske vokse op). Det er en af de gode ting ved at lave en bog serie, der foregår over flere år. Rowling har også været meget god til at lave små referencer til tidligere karakterer over det hele. Harry Potter selv er også en god karakter, men jeg må sige, at den karakter Rowling skal have mest ros for, er Severus Snape. Bøgernes plot er også rigtigt godt udtænkt, da det hele tiden ligger små hints til ting, der sker senere. De er ikke alle sammen direkte, men der går ofte mange bøger, før at læseren får besvaret et spørgsmål, og det er en god måde at holde læserne opmærksomhed på. Stemningen i bøgerne er også god. Den er meget magisk, og selve ideen, om at der et stort magisk samfund, er fantastisk. Universet er også godt, selvom at jeg må sige, at det kan godt "lække" lidt. Det vil sige, at det virker perfekt første gang, man læser bøgerne. Men som man langsomt begynder at tænke mere over det, så er der nogle ting, der ikke giver mening. Hvorfor er der kun en bank? Hvorfor er det kun England, som Voldemort indtager, men ingen af de andre lande hjælper dem. Hvorfor virker det som om, at den engelske minister for magi har mere magt end de andre. Det kan selvfølgelig godt være, at mange af disse spørgsmål bliver besvaret i de nye spin off film.
Karakterer: 5
Plottet: 4
Stemningen: 4
Universet: 4
Humor: 3
Samlet: 20

Martin dræber måske alle. Men hun dræbte karakterer, som vi havde kendt i syv bøger. Hun dræbte Dobby og Fred. Hun er ikke helt så harmløs, som hun ser ud. Men det er ingen forfattere, de har alle muligheden for at dræbe alle deres karakterer.

Terningen slås, og det blev fem. Skyggens Lærling.

Skyggens Lærling er en forholdvist ukendt bogserie, som handler om en dreng, som bliver trænet op som ranger. Man følger så drengen (Will), hans mentor Halt og hans bedste ven Horace igennem 11 bøger, imens de drager på eventyr, fuldfører træningen og vokser op. På nogle af disse punkter er den meget ligesom HP, PJ og Narnia, fordi at de handler om at vokse op og om personlig udvikling. Jeg synes, at det er et godt element, og så længe det ikke er med i alle bøger, og det ikke bliver det samme hver gang, så holder jeg af bøger med dette tema (måske fordi at jeg er selv ved at vokse op eller sådan noget).
Skyggens Lærling har kun en karakter, som har en stor rolle i alle bøgerne, og så er der 2 kompagnon karakterer, som næsten altid er med. Der er også mange andre karakterer, både nogle som er med flere gange, og nogle som kun er med en gang. Den er god til at beslutte sig for, hvornår hvilke karakterer skal være med, så der ikke er for mange ad gangen. Alle de faste karakterer, følger man også i længere tid, og man ser dem udvikle sig. Plottet i bøgerne er ikke det samme i alle (de første fire har et sammenhængende plot), men det er stort set altid rigtigt godt og gennemtænkt. Det er godt varieret, så det ikke altid bliver det samme. Will har venner og allierede på de rigtige tidspunkter, og han er alene på de rigtige tidspunkter. Stemningen i bøgerne er også meget god. Den handler meget om venskabet mellem Will og hans venner/allierede og deres personlige udvikling. Samtidig har serien noget Batmanagtigt over sig, fordi at rangerene repræsenterer lov og orden, og næsten alle er virkeligt bange for dem. Universet er okay, selv om at det for det meste bare er en alternativ version af vores verden. Hvad angår humor, så slår den også godt igennem. Den har et par gode grin med, og den har også nogle gode løbende vittigheder.
Karakterer: 4
Plottet: 3
Stemningen: 5
Universet: 3
Humor: 4
Samlet: 19




Hvis nogen blandt læserne har været opmærksomme, så ved I, at der kun er en serie tilbage. Det er helt tilfældigt, at det er den, der er tilbage. Det er den ene bogserie, som er over dem alle.

Ringenes Herre/Hobbitten er og vel altid være (jeg har sagt dette så mange gange før, og jer bliver aldrig træt af at sige det) min yndligs bog serie og historie. Den er bare så fantasifuld, hellig, fantastisk, imponerende og hyggelig på samme tid. Mange mener måske, at Tolkiens karakterer føles tomme og kolde, men det er jeg ikke enig i. De har alle lange bag historier, og de har alle deres egne ambitioner, som driver dem. Plottet er samtidig ikke måske det mest komplicerede, men det er også det mest skræmmende (ikke som i horror

skræmmende). Det er fordi, at Ringenes Herre leger med ideen om magt. Ubegrænset magt og begær. Det er noget, som nogle folk misforstår. Ringenes Herre er ikke blot om det gode imod det onde, det handler om kampen imod os selv. Kampen imod vores egne begær og dybeste ønsker. Ringen er en mulighed for at få dem opfyldt. Forestil dig, at ringen var inde for din rækkevidde. Du kunne få den, og du kunne få alle dine ønsker opfyldt. Det er det historien handler om. Ikke blot krige, helte, mod og hobbitter. Men om begær og måden til at opnå dem. Dette gælder også for hobbitten, der slås de måske ikke om ringen, men de begynder at kæmpe om en skat, og det er de samme elementer, det er stadig begæret, der driver dem. Stemningen er i historien er også rigtig god. Den har både sine mørke øjeblikke, hvor alt håb er væk, men den er har også smukke lysende håbefulde øjeblikke, hvor at heltene er nød til at drage videre, og de vil gøre det for, at andre ikke skal. Ringenes Herre er ikke en overfladisk historie, det er en dyb historie, som er fyldt med liv, drømme og håb. Den foregår samtidig i det her fantastiske univers, som bare er fyldt med fantasi og spænding. Dette besvarer vel også, hvor godt universet er. Tolkien har jo skrevet adskillige andre bøger, der foregår i det samme univers (Simarillion, Hurins Børn og Tom Bombadils eventyr). Universet har mysterier, som bare ikke skal opklares, for så mister universet noget af en sin charme. Humor er måske ikke, det man mest vil sammenligne med universet, men det har da sin del. Jeg syntes, at Bert, William og Tom var meget humoristiske og skræmmende på samme tid.
Karakterer: 5
Plottet: 5
Stemningen: 5
Universet: 5
Humor: 3
Samlet: 23 (neeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeeej. Den skulle have 25)

Nå det var så det. Det var de bedste fantasy bog serier i følge dette point system, som jeg har lavet. Jeg ved ikke om jeg er helt enig med mig selv, men det kan altid diskuteres og debatteres frem og tilbage.

Forrige Side