mandag den 2. marts 2015

Lego Harry Potter 1-4, og så var der jo det der med Nimoy

Jeg har siden efteråret læst Harry Potter for min søster (vi er nu ved Halvblodsprinsen), og her i den sidste uges tid har vi spillet Lego Harry Potter 1-4. Det føles passende at skrive om det nu, hvor jeg er blevet kaldt Voldemort Lenschaw.

Gammelt og nyt

Lego Harry Potter har en masse legospil egenskaber tilfælles med de andre. Det har humoren, gåderne og stemningen. Hvad det har af nyt (eller 2010-nyt) er besværgelser. Ligesom Lego Ringenes Herres udstyr, så kan man samle på besværgelser i løbet af spillet til at klare udfordringer. De er meget interessante og fungerer oftest godt i aktion. Det var virkelig noget anderledes fra de andre spil. Mit eneste problem med disse er, at der ikke er nok variation. Der er også enkelte evner i spillet, men de fleste besværgelser kan læres. Når du kommer til slutningen er Ron fuldstændig ubrugelig, fordi Hermione får alle de evner (eller den), han starter med. Det føles lidt mærkeligt, at alle lærer alle besværgelser (næsten da). Desuden er muglere fuldstændigt ubrugelige, og selvom jeg forstår dette, så kunne jeg godt tænkte mig muglerrum eller noget, hvor kun de kan bruges.

Rengøring

Spillets største skuffelse er flyvningen. Der er ikke lavet et ordenligt flyvesystem, og alt quidditch er cutscenes. Dette føles lidt som spildt poientiale, fordi quiddicth kunne tilføje et helt nyt og friskt aspekt til Lego Spillene. En anden ting, jeg ikke kunne lide, var det nye karaktersystem. Du får ikke længere, de karakterer du spiller som, og man får kun Harry, Ron og Hermione ved at spille. Jeg kan godt lide tanken om at indsamle karakterer i løbet af spillet, og bagefter kan man så købe dem, man ser eller kæmper imod. Man skal ikke købe dem alle.

Hoggy hoggy Hogwarts

Spillet har også en fremragende open world på Hogwarts, som er fyldt med små hemmelige rum og overraskelser. Du kan finde et par bonusbaner eller events fra bøgerne og filmene, som de ikke fik puttet ind i spillets hovedhistorie. Det eneste ved open worlden, jeg ikke kan lide, er, at kun Hogwarts er noget værd. Diagonalstræde er virkelig kedelig, selvom den er ret god i første bane. Bagefter bliver den 2D, og det forstår jeg ikke. Du skal også til en god Hogsmeade bane i spillet, så jeg forstår ikke, hvorfor den ikke er i open world. Jeg havde håbet på en DLC, men der er ingen.

Alt i alt er spillet godt, men der mangler nogle ting. Jeg kan godt lide det anderledes polyjuicesystem, men jeg er skuffet over ingen baner med Neville (jeg siger det bare). Det er et godt spil, men Lego har lavet bedre (og værre spil).

Så til nogle dårlige nyheder, som har været ude på internettet længe, så de er ikke nyheder længere. Leonard Nimoy (Spock) døde jo forleden, og Star Trek fans over hele verden sørger (og Nimoys familie, håber jeg). Nu får vi sandsynligvis ikke gammel Spock at se i den næste film (ikke fordi det er mere trist end Nimoys død).