fredag den 26. juni 2015

Dværge #15 Regrupering i skyggerne

Men jeg vil da ikke tage afsted til Norge uden et afsnit af Dværge. Nu er der kun 5 afsnit tilbage, som jeg vil skrive, når jeg kommer hjem (tror jeg).

#15 Regrupering i skyggerne

Stadigvæk den niende Zyval 1076 AA i Mzorgs kloakker

Faros forholdt sig helt rolig. De havde ikke råd til at gå i panik nu, og de havde i hvert fald mere at vinde, end de havde at tabe. ”Hvorfor giver du mig ikke dit navn først?” svarede han, men han holdt sig mørket, så han ikke ville blive set. En lettet latter lød som svar. Så trådte Marintra og Bruntop frem. Faros glemte al forsigtighed og løb sin bedste ven i møde. ”Du er i live” udbrød han lettet og omfavnede hende. Hun smilte glad og gengældte krammet. ”Og jeg kan se, at Maskemusen ikke fik ram på jer”. Men hendes blik blev uroligt, da kun Fenrik og Trak fulgte Faroses eksempel. ”Brildur” sukkede Faros ”hun klarede den ikke”. Marintra bed sig i læben, og det var tydeligt, at hun forsøgte at fastholde glæden ved genforeningen for de andres skyld. ”Så må vi få Bageren og Maskemusen til at betale for det” sagde hun bestemt. Alle vendte deres opmærksomhed mod hende. ”Men Den Ensomme Skygge” påpegede Bruntop ”min gode herskerinde, hans maske... han vil kunne forudsige ethvert træk, vi vil forsøge”. Men Marintra lod ikke tvivlen fæstne rod. ”Kun når han kan se os” affærdigede hun ”og han kan kun gøre det ved en af os af gangen”. Trak rynkede panden i forvirring. ”Gøre hvad?” spurgte han uforstående. ”Hans maske” forklarede Bruntop ”den lader ham læse vores tanker. Han kan godt nok kun gøre det ved en af os ad gangen. Men det bliver utroligt svært at besejre ham, så længe han bærer den”. Bruntop lød som om, at han havde givet op, og hans ord havde også en tydelig effekt på Fenrik og Trak. ”Men de vinder kun, hvis vi giver op” forsøgte Marintra ”Baldan og hans lakajer tror, de har vundet. De glæder sig over deres sejr, men de ved ikke, at vi endnu lever. De kunne ikke drømme om, at vi skulle finde på at slå til nu. Nu hvor vi er svagest, men hvor vi har vores største mulighed. Vores sidste chance”. ”Chance for hvad?” spurgte Trak ”jeg ser ikke, hvad vi kan opnå? Vi startede dette med gode intentioner, men hvordan skulle vi kunne tage Bageren ned. Og til hvilken nytte?”. Det var tydeligt at høre, at goblingen havde givet fuldstændigt op. Marintra så dog ikke vred ud. ”Til hvilken nytte” gentog hun, som om hun tyggede på ordene ”til hvilken nytte? Jeg skal sige dig, hvilken nytte vi kan udrette. Bagerens folk. De folk som myrdede Brildur. De gør kun alt det her på grund af Baldan. Fordi han gav Bageren de penge og materialer, han skulle bruge for at starte sin plan. Hans folk er under påvirkning af formic-blod, og inden længe vil han udvide sine legioner. Hvis det står til ham, vil han snart have en hær stor nok til at vælte dinoren. Og hvis dinoren falder, så får Baldan frit spil. Zrulfs borgere vil aldrig få den fred og hvile, de har brug for, hvis de skal komme sig over krigen. Folket vil aldrig få et roligt øjeblik”. Goblingen så ud til at overveje, hvad hun sagde, og det samme galt Fenrik og Bruntop. ”Men hvordan skal vi finde Bageren?” spurgte elveren, som så ud til at overveje det hele meget grundigt. ”Det skal jeg sige dig, Fenrik” sagde Marintra med et smil, men Fenrik rystede vildt på hovedet. ”Det skal du ikke kalde mig” sukkede han ”du havde ret hele tiden. Jeg må have haft hukommelsestab i en længere periode nu, men jeg er sikker på, at mit navn er noget helt andet. Du havde ret, selvom jeg ikke aner, hvordan du vidste det”. Marintra sendte ham et medfølende smil. ”Fenrik Flamme er navnet på en legendarisk pirat, som også var en mester i ild magi” forklarede hun ”det er da klart, at du ville vælge hans navn, hvis du troede, at du havde fået brandsår under Slaget Ved Elementernes By, som delvist var et søslag. Men hvad skal vi så kalde dig?”. Elveren så ud til at tænke sig om nogle sekunder, før han svarede. ”Manwe” sagde han og nikkede ”det var navnet på min far. Det er jeg helt sikker på, og jeg tror også, at det var mit navn”. ”Nå Manwe” sagde Marintra ”som jeg skulle til at sige, så er der en simpel måde, vi kan bruge til at finde Bageren. Ser du, hans folk er endnu ikke taget af sted. Og de er ikke særligt gode til at skjule deres spor. Sejrsrus kan fjerne enhver forsigtighed”.

Første Afsnit                   Forrige Afsnit                                                                   Næste Afsnit