tirsdag den 9. juni 2015

Polsk Fantasy del 1

For cirka to uger siden sagde en af mine venner til mig, at jeg skulle prøve det nye Witcher spil. Men jeg er en kronologisk spiller, og jeg havde ikke spillet de to første, så jeg havde ikke rigtigt lyst. Men så skete der det, at de to første spil kom på tilbud til en samlet pris af 30kr, og det kunne jeg ikke rigtigt sige nej til. Så jeg har spillet det i pauserne i min læseferie (tre styks eksamen tilbage), hvor jeg ikke har læst.

The Witcher Enhanced Edition

Dette polske fantasy rpg (som er lavet af CD Project RED) har fået meget ros gennem tidens løb. Spillet tager et stykke tid at komme i gang med, og kampsystemet er svært at lære, men det er tålmodigheden værd. Når The Witcher er på sit bedste, så er spillet en helt fantastisk blanding af spænding, beslutninger og velskrevne karakterer. Men når det er på sit ringeste, kan spillet være forvirrende, og nogle gange kan man pludselig ende helt uforberedt i en boss kamp. Jeg brugte engang fire timer på at forsøge at komme videre med en irriterende mission. Jeg endte med at konsultere internettet.

Gribende plot

The Witcher leverer et godt plot, der lader spilleren tage en del beslutninger, og man spiller som den legendariske monsterjæger, Geralt of Rivia. Historien har både politiske, mystiske og "burn-it-with-fire" problemer, der skal løses, og alt i alt har det strålende udvalg. I løbet af det meste af spillet føles det også som om, at beslutningerne betyder noget, og historien er meget åben, så man kan ofte gribe det an på mange måder. Desværre ender spillet med alt for mange ubesvarede spørgsmål, som forhåbentligt besvares i toeren. Efter selve klimaksset og den sidste boss kamp, slutter spillet næsten bare uden videre.

En mørk verden

The Witchers univers (som er baseret på en polsk bog serie) er mørkt, blodigt og forræddisk. Det er et sted fyldt med montre, undead og beslutninger uden gode valgmuligheder. Der er både mutanter og genetiske eksperimenter i dette spil, og tonen passer fint til det. Men der er dog en dårlig ting, som serien har gjort. Dette er den første gang nogensinde, jeg har været træt af elvere og dværge. For når resten af universet er så mørkt, så passer de ikke helt ind. Elverne bliver næsten tilgivet hen ad vejen, men dværgene er bare for fjollede. De kunne i det mindste have lavet nogle seriøse dværge, hvis de absolut skulle være med. Bare kig på skægget. Det kan selvfølgelig være grafikkens skyld, men de føles bare ikke som om, de passer ind.

Eliksirer og klaustrofobi

Når det kommer til gameplay, så klarer Witcher lige skærene. Spillet fokuserer meget på alkymi og eliksirer, og det bringer et meget spændende aspekt til kampene. Man skal altid have en masse eliksirer på sig, hvis man vil overleve. Desværre smider spillet alt for ofte en ind i umulige situationer uden cutscenes, hvor man er omringet med sit sværd sænket. Det kan virkelig være frustrerende, og sådan nogle tidspunkter kan tage lang tid at komme forbi. Man skal derfor have meget tålmodig, hvis man vil have en chance imod dette spil. Meget tålmodighed. Og man bliver sjældet advaret om, at man skal til at begynde på en bosskamp, som kan kræve mange eliksirer.


En charmerende pakke

Alt i alt er The Witcher (Enhanced Edition) et meget godt spil, og det har den der rpg charme, som man ikke rigtigt finder nu om dage. Den som Dragon Age OriginsOblivion og Mass Effect også har. Det er nok ikke det bedste af de fire, da en masse bugs og en langsomt start går en på nerverne, men Witcher kan med stolthed regne sig som en ligemand i den klub.
Sjovt nok så har Bioware faktisk været med til at lave Witchers engine, og det har Origins dialog system.