Næste Mass Effect får et navn

I øjeblikket er den store spilmesse, E3, igang. Jeg har ikke tænkt mig at fortælle mine læsere om alt, der foregår, da så mange andre folk (som får penge for det) gør det. Men for få minutter siden blev der vist et kort klip fra det næste Mass Effect spil, og det er alligevel noget, jeg er nødt til at fortælle. Det næste Mass Effect er nok det spil, jeg ser mest frem til (med Fallout i hælene). Og spillet vil hedde Mass Effect Andromeda.
Det lader til at passe med rygterne om, at vi skal til en ny galakse i det næste spil (som kommer i en eller anden ferie i 2016) i serien. Hmmm... Nu blev Mass Effect erstattet af Need For Speed i konferencen. Ikke lige mit yndlings spil. Jeg håber, der kommer bare en lille smule mere om Mass Effect, før showet slutter.

Kommentarer