Journey Quest, og hvor er fantasy genren på vej hen?

Jeg vil starte med at fortælle, at jeg er begyndt at blive urolig hvad angår fantasy film. Jeg har ikke rigtigt set en virkelig god, ny en i et stykke tid. Store fantasy hollywood film bliver bare ikke nær så gode længere, og det eneste virkelige gode fantasy (ud over Game of Thrones, men den klarer sig jo ikke fordi, det er fantasy. Det er desværre ikke derfor, folk ser det), jeg har set på det sidste, har været indie film.

JourneyQuest

Lavet af indie gruppen ZombieOrpheusEntertainment er flere fantasy serier. Jeg har allerede snakket lidt om Dorkness Rising, men den er ikke det eneste mesterværk, de har lavet. På lige fod med den er den fantastiske serie: JourneyQuest, som kan ses gratis på internettet. Den fortæller den både komiske, men også gribende historie om en elendig troldmand, som ikke ønsker at drage på eventyr. Men af en eller anden grund finder plottet altid ham, som hvis en spilmester nu havde stået bag.
Undskyldning for XP-Jagt
Perf og de andre fremragende karakterer kommer ud for en del overraskende følelsesmæssige eventyr, som alle også er fremragende forbundet. Ærligtalt så er denne ene scene bedre end alle Orlando Blooms scener i begge Hobbitten filmene. Og denne scene er bedre end alle Tauriels scener. Selv på det følelsesmæssige punkt klarer den sig bedre, da selv denne meget personlige scene er bedre end hele det dårlige romantiske subplot og Azogs scener (og det siger jeg ikke kun fordi, jeg er en bogfan, som ikke kan lide Azog af princip).
Ja selv deres orker er bedre (selv om de er live rollespils orker), fordi de ikke er grimme CGI-væsner. Både Bolg og Azog ligner ikke noget, jeg nogensinde vil være bange for eller imponeret af. Desuden giver JourneyQuests orker meget mere mening.

Så hvad, jeg prøver på at sige, er

At der er noget helt galt med nyere fantasy film. De er på vej til at blive en mønt med to sider. Den ene side er grimme og kedelige hollywood penge i form af hån mod fantasy, og den anden side er små indie film. Og selvom jeg elsker ZombieOrpheus, så synes jeg ikke, det er så godt. ZombieOrpheus har nemlig svært ved at klare sig pengemæssigt, og de er udelukkende sponsoreret af fans. Der kunne blive lavet et hundrede tusind JounreyQuest sæsoner for den tredje Hobbits budget, og jeg synes egentligt, de penge er lidt spildt. Jeg håber virkelig, at "Magic Creatures and Where to find them" bliver god, for ellers er denne genre ved at dø.

Kommentarer