Har vi brug for The Force Awakens? (Troopers...)

De er allerede latterlige. De kan i det mindste ændre på det. Og de skal ikke alle hedde Bob og Steve ligesom de dumme
youtube videoer. Jeg vil have en seriøs film.
For et stykke tid siden udkom den første trailer til den næste Star Wars. Den var meget god og sådan noget, men jeg synes ikke rigtigt, at den virker så ny. Jeg har ikke noget imod at se flere Star Wars film (så længe de er gode), men jeg har intet behov for at se mere af den gamle historie. Der er allerede seks film, der handler om jedi og sith, og det virker til, at det bliver det samme denne gang. Personligt ville jeg foretrække en meget speciel spinoff film. Jeg ville elske at se en film om stormtroopers. De er et svageste led i hele Star Wars serien. Jeg hader også, når folk siger, at Star Wars er den perfekte historie om godt og ondt. Du kan ikke have den perfekte historie om kampen mellem godt og ondt, hvis folk ikke er bange for fjenden. Folk er bange for Vader og Palpaspoiler, men ingen er da bange for stormtroopers. De er der bare, de rammer aldrig, og de har aldrig dræbt nogen vigtige karakterer. Det er en af grundene til, at jeg meget bedre kan lide Ringenes Herre. Orkerne er virkeligt skræmmende, men stormtroopers er der bare. Der har ikke været en eneste scene, som kun har involveret troopers, så vidt jeg ved. Der er selvfølgelig Clone Wars, men det så jeg ikke særligt meget af. Der skal laves en film om stormtroopers, som ikke må have nogle vigtige jedi/sith elementer. Det skal heller ikke være en dum krigsfilm. Jeg vil have en film om venskab. Den skal handle om en stormtrooper squad med fire-fem troopers, der er gode venner. Det skal være en sørgelig/komisk/Blackadder-sæson-4-afslutning stil, for den ene scene var helt fantastisk. Det er alt for sent til, at stormtroopers kan blive skræmmende, så nu må de gøres sympatiske. Jeg vil vide mere om deres samfund (og det intergalaktiske samfund i det hele taget), samtidigt med jeg ser en Star Wars, der ikke har jedi og sith det hele. Jeg kan godt lide den konflikt, men det bliver gammelt, at hver eneste film handler om dem.

Kommentarer