Min mission er gennemført: Last Christmas

Hvert år kommer der en ny christmas special fra Doctor Who, og selvom nogle er bedre end, så glæder jeg mig altid. Dette års afsnit var en smule anderledes fra de andre, men det var virkeligt godt. Det var faktisk et virkelig skræmmende afsnit, samtidigt med at det beholdte julens ånd.

Doctor drømmer med jule

Hele afsnittets koncept kan opsumeres med ordene: Julemand, Drømme, Mandariner og Creapy. Jeg ved, at mange ikke har været så glade for Peter Capaldis doctor, og selv om jeg ikke deler deres meninger, så ser jeg folks pointer. Men dette afsnit slog virkelig igennem. Det var virkelig et genialt afsnit både plotmæssigt og for Capaldi. Nick Frost gjorde et fremragende stykke arbejde som en badass julemand, men afsnittet havde meget mere end de to. Der var to styks comic relief (nisserne på venste hånd), skræmmende fjender (ikke den typiske "Jeg smadrer alle og er overlegen i krig"-fjende) og nogle gode Doctor Øjeblikke. Jenna Coleman leverede også en gennemført optræden, og selv om hun er ikke min yndlings companion, så synes jeg dog, at hun er ret god.
Afsnittet ligger i øjeblikket på Dr.dk, så jeg vil råde fans og andre interesserede til at se det, mens tid er.

Kommentarer